Franskbrød med havregryn og gulerod – Opskrift på det bedste franskbrød/sandwichbrød med havregryn og gulerod. En velsmurt sandwich eller en varm, sprød toast er altid lækkert. Prøv næste gang at bage dit eget sandwichbrød. Det er nemt og smager skønt. Brødet bages i en særlig brødform med låg for at opnå det klassiske, firkantede brød, men det kan selvfølgelig sagtens bages i en helt almindelig brødform. Her har jeg lavet brødet med havregryn og gulerødder i dejen, hvilket giver en fantastisk smag til brødet.
Vær opmærksom på at brødet skal være helt afkølet, inden det kan skæres i fine skiver, og derfor er det bedst at bage brødet dagen inden, det skal bruges. Rigtig god fornøjelse!
Franskbrød med havregryn og gulerod
Ingredienser
DejFremgangsmåde
Dej
Rør gæren ud i vandet i en røreskål. Tilsæt mælken, havregryn, gulerod og olie og lad det stå i 15 min, så havregrynene kan suge væske. Tilsæt honning og salt, og bland.
Tilsæt det meste af melet og ælt til dejen er blank og smidig. Bruger du køkkenmaskine, så ælt dejen i ca. 5-10 min ved middelhastighed til dejen slipper skålen.
Lad dejen hæve dækket af et let fugtigt viskestykke i ca. 30 min.
Hæld dejen ud på et meldrysset bord og rul den ud i et rektangel på ca. 20 x 30 cm.
Rul derefter dejen sammen til en rulle. Læg rullen med samlingen nedad, tryk enderne godt sammen og fold dem ind under rullen.
Læg rullen i en smurt sandwichform (2 L) og læg det smurte låg over formen, eller i en almindelig smurt brødform (2 L).
Lad brødet efterhæve i ca. 90 min dækket med et let fugtigt viskestykke.
Tænd ovnen på 175 C varmluft.
Pensl brødet med lidt vand og prik det med en gaffel. Drys med havregryn og bag brødet i den nederste halvdel af den forvarmede ovn i ca. 55 min.
Vend brødet ud af formen og lad det afkøle på en bagerist. Det må gerne afkøle til næste dag, da det så er nemmere at skære i skiver. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.
Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her.
God fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar