Fransk usynlig æblekage - Æblekage med tynde skiver af æble

SE ALLE MINE OPSKRIFTER MED HYTTEOST HER!

Dansk English
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Fransk usynlig æblekage

Fransk usynlig æblekage – Opskrift på en franske usynlig æblekage med helt tynde skiver af æbler i en lækker dej med vanilje. Denne kage hedder en fransk usynlig æblekage, da der er helt tynde skiver af æbler i dejen, og når man skærer et stykke, så kan man nærmest ikke se de fine skiver af æbler i kagen. Kagen består af en luftig dej, hvor der vendes tynde skiver af æbler i. Kagen drysses med sukker inden den bages i ovnen.

Kagen skal helst stå på køl inden den skæres i, da den falder lidt sammen og bliver mere kompakt og meget nemmere at skære i. Jeg serverer kagen med en klat letpisket flødeskum, men det kan også være creme fraiche. Selve dejen og konsistensen på dejen minder meget om en clafoutis, som også er en fransk kage. Prøv også min opskrift på tarte tatin med karamelliserede æbler. Rigtig god fornøjelse!

Fransk usynlig æblekage

Opskrift til 10 personer
Forberedelse 20 min.
Tilberedning 40 min.
I alt + 1 t.

Ingredienser

Fremgangsmåde

Skræl æblerne og skær dem i så tynde både som muligt. Læg æbleskiverne i vand med lidt citronsaft, imens du laver dejen.

Tænd ovnen på 200 C varmluft.

Pisk sukker og æg lyst og luftigt. Tilsæt herefter mælk og olie imens der piskes. Bland hvedemel, bagepulver, vaniljesukker og salt sammen og vend det forsigtigt i dejen med en dejskraber.

Hæld vandet fra æblerne og tør dem let i et viskestykke. Vend æblerne i dejen.

Beklæd en springform på 23 cm med bagepapir i bunden og smurt med smør i kanten. Hæld dejen i formen og drys med sukker ovenpå.

Bag kagen i ca. 40 min. Kagen falder lidt sammen, når den tages ud af ovnen. Lad kagen afkøle helt, gerne på køl, før den kan skæres i passende stykker. Velbekomme!

Bedøm

Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!

Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.

Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.

Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her. 

God fornøjelse i køkkenet!

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar