Espresso brownie med marengs - intens brownie med marengs

NY BOG: FAVORITTERNE – KØB BOGEN HER – GRATIS SIGNERING – HURTIG LEVERING

Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Espresso brownie med marengs

Espresso brownie med marengs – Opskrift på lækker og intens brownie med kaffe og marengs. Denne opskrift på brownie er så god og virkelig dejlig intens i smagen. Brownien er så nem at lave da dejen bare røres sammen i en gryde. Der er kaffepulver i dejen, hvilket giver en virkelig god smag til den færdige brownie. Der er kun 2 spsk. mel i dejen. Når selve brownien har bagt lidt, så smøres der et lag kakao marengs på, som bages med og bliver sprødt på toppen.

Denne kage er perfekt at lave i god tid, da den har allerbedst af at stå på køl natten over, så selve bunden kan sætte sig og også chokolademoussen. Kagen kan serveres til nytårsaften, studentergilde eller fødselsdag. Jeg har bagt kagen i en rund springform, men man kan også lave kagen i en firkantet form, så man kan skære pæne kvadratiske stykker ud. Det er perfekt at servere sådan en kage på en større buffet. Jeg serverer denne kage med iskold creme fraiche 38% og revet chokolade, men den kan også serveres med is og bær. Prøv også min opskrift på tung brownie med chokolademousse og hindbær. Rigtig god fornøjelse!

Espresso brownie med marengs

Opskrift til 10-12 personer
Forberedelse 1 t.
Tilberedning + 2 t.
I alt + 2 t.

Ingredienser

Espresso brownie
Marengs
Desuden

Fremgangsmåde

Brownie

Tænd ovnen på 170 C varmluft.

Beklæd en springform på 23 cm med bagepapir i bunden og smurt med smør opad siderne.

Smelt chokolade, smør og kaffepulver i en gryde ved svag varme. Når det er smeltet piskes sukkeret i. Pisk æggene i en skål og pisk dem herefter i chokolademassen. Tilsæt tilsidst mel og salt og pisk igen til dejen er homogen.

Hæld dejen i formen og bag kagen i ca. 20 min. Kagen skal føles ubagt, når den kommer ud af ovnen.

Marengs

Imens brownien er i ovnen piskes æggehviderne stive. Tilsæt sukkeret lidt ad gangen, imens der piskes til en sej og blank marengs. Pisk tilsidst kakao i lidt adgangen. Der skal ikke piskes for meget her, blot lige et par gange, så det er helt fordelt.

Fordel marengsen på brownie bunden og bag kagen i yderligere  20 min. Kagen skal stadig føles ubagt. Marengsen falder sammen, men det skal den gøre. Stil kagen på køl i min. 2 timer, men den kan sagtens stå på køl til dagen efter.

Server kagen med revet chokolade og kold creme fraiche. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

16 kommentarer
  1. Hej Frederikke,
    Da jeg tilsat cacao pulver faldt min marengs fuldstændig sammen – og kunne ikke få den sej igen.
    I opskriften skriver du ikke hvornår du tilsætter sukker, men tænker det piskes sammen med sukkeret ?

  2. Dene kage er utvivlsomt den bedste kage jeg nogensinde har smagt! En intens chokoladesmag, lækker konsistens og smager også fantastisk dagen efter! Tak for opskrift 🙏🏻

    1. Ej, sikke en dejlig kommentar at modtage! Tusind tusind tak, er så glad for at høre, at kagen faldt i god jord 🙂

    1. Det har jeg ikke prøvet med denne kage, men tror godt det kan lade sig gøre, nu hvor der næsten ikke skal mel i 🙂

  3. Uha, den kage er helt fantastisk og vanedannende! Lækker intens, perfekt klistret og – bedst af alt – utrolig nem at lave. Tusind tak for en skøn opskrift! 😋🙏

  4. Jeg vil bare sige at jeg elsker dine opskrifter 🥰både de almindelige og dine glutenfri 👍🥰

Skriv en kommentar