Eclairs - Eclairs med vandbakkelsesdej, vaniljecreme og chokoladeganache

SE ALLE MINE OPSKRIFTER TIL NYTÅRSAFTEN LIGE HER

Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Eclairs

Eclairs – Opskrift på hjemmebagte eclairs med vandbakkelsesdej, vaniljecreme og chokoladeganache. Eclairs er en lille fransk kage, som består af en vandbakkelsesdej, som sprøjtes ud til et aflangt stykke, som bages og fyldes med vaniljecreme. Eclairs dyppes i en chokoladeganache på toppen. Jeg har lavet dem med mælkechokolade, men mørk chokolade eller hvid chokolade kan også sagtens bruges.

Eclairs er ikke spor svære at lave selv, selvom opskrifter der inkluderer vandbakkelsesdej tit skræmmer folk, men så længe opskriften følges til punkt og prikke, så er det altså en rimelig nem kage at lave. Eclairs kan også fyldes med andre cremer i stedet for vaniljecreme. Normalt fyldes eclairs med en vaniljecreme, som ikke vendes med flødeskum, men det har jeg gjort her, og det er helt valgfrit om, man vil vende flødeskum i eller ej. Rigtig god fornøjelse!

Eclairs

Opskrift til 6-8 personer
Forberedelse 30 min.
Tilberedning 45 min.
I alt + 1 t.

Ingredienser

Vaniljecreme
Vandbakkelsesdej (ca. 16 stk.)
Chokoladeganache

Fremgangsmåde

Vaniljecreme

Lav evt. kagecremen en dag i forvejen. Pisk æg og sukker helt lyst og luftigt. Tilsæt melet og pisk igen. Kog mælken op med vaniljestangen; rør i mælken hele tiden, så den ikke brænder på. Tilsæt mælken til æggeblandingen, imens du pisker, og hæld æggeblandingen tilbage i gryden. Flæk vaniljestangen og skrab vaniljekornene ud og kom dem i cremen. Varm cremen op under piskning, til den netop koger. Hæld den op i en skål og lad den afkøle.

Vandbakkelsesdej

Tænd ovnen på 220 C alm. ovn.

Kom smør, vand, sukker og salt i en gryde. Kog det op til smørret er smeltet. Det må gerne bruse op. Tag gryden af varmen og tilsæt melet imens der røres rundt med en dejskraber i ca. 2 minutter til dejen har samlet sig. Tag gryden hen på varmen igen og rør godt i dejen i ca. 1 min.

Hæld straks dejen op i en røreskål til en røremaskine. Ælt dejen med K-spaden. Tilsæt et æg ad gangen imens der piskes. Dejen er færdig når den er helt blank og glider forsigtigt ned af K-spaden. Kom dejen op i en sprøjtepose med en stjernetyl.

Beklæd 2 bageplader med bagepapir.

Sprøjt ca. 8 aflange stykker ud på hver bageplade. De må endelig ikke blive for tykke. Pensl med sammenpisket æggeblomme og mælk. Bag eclairs i først 10 min. ved 220 C alm. ovn derefter skrues der ned på 190 C alm. ovn og eclairs bages i ca. 20-25 min. Ovnen må endelig ikke åbnes under bagning. Eclairs er færdige, når de er gyldne. Tag dem ud af ovnen og lad dem afkøle på en rist.

Chokoladeganache

Varm fløden op til lige under kogepunktet (lige inden det begynder og boble). Kom chokoladen i en skål og hæld den varme fløde udover. Lad det stå i et par minutter og rør i midten af skålen med en dejskraber, til chokoladen samler sig og bliver blank og ensartet.

Pisk fløden til en let skum og vend den sammen med vaniljecremen. Kom cremen i en sprøjtepose med en aflang tyl eller klip blot et lille hul i sprøjteposen. Lav et lille hul i bunden af hver eclair og fyld dem op med vaniljecremen. Dyp toppen af eclairs i chokoladeganachen og lad dem sætte sig på en bagerist. Server straks. Velbekomme!

 

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar