Dubai brownie – Opskrift på fudgy brownie ala Dubai chokolade med pistaciefyld, mælkechokolade ganache og hakkede pistacienødder. Denne fudgy brownie er så lækker og består af brownie med pistacielag med pistaciecreme, knuste Cornflakes, salt og smeltet smør. Det smøres ud på den kolde brownie og derefter kommes der et dejligt lag mælkechokolade ganache på og der laves et mønster i chokoladen med smeltet hvid chokolade. Kagen drysses tilsidst med hakkede pistacienødder, inden den sættes på køl, så den kan blive helt kold.
Dubai Chokolade er en chokoladebar, som består af mælkechokolade med en midte af sprødt kadayif, tahin og pistaciecreme. Denne chokoladebar er blevet så populær i hele verden, men den oprindelige Dubai Chokolade er fra Fix Dessert Chocolatier i Dubai. Den sprøde og crunchy midte imellem chokoladen smager så lækkert. Oprindeligt bruges der kadayif og ikke Cornflakes, som jeg bruger her. Kadayif er tynde strimler af filodej, som man bruger i mellemøstlige desserter. Man steger dem sprøde på en pande i smør. De kan købes hos grønthandlere og bazarer. Pistaciecreme kan man enten lave selv, se opskrift her, eller købe i større supermarkeder, f.eks. i Meny.
Brownien er perfekt at bage og “samle” dagen inden servering. Prøv også min opskrift på crispy chokoladebar ala Dubai chokolade og min opskrift på pistaciekage med lime. Rigtig god fornøjelse!
Dubai brownie
Ingredienser
BrownieFremgangsmåde
Brownie
Tænd ovnen på 175 C varmluft.
Kom smør og chokolade i en gryde og lad det smelte sammen ved svag varme.
Pisk æg, sukker og vaniljesukker lyst og luftigt. Hæld chokolade/smørblandingen i dejen imens der piskes. Bland de tørre ingredienser sammen og vend det forsigtigt i dejen.
Hæld dejen i en form på 24×24 cm beklædt med bagepapir og bag kagen i ca. 20-22 min. Lad kagen afkøle, gerne i køleskabet.
Pistacielag
Knus cornflakes og rør dem sammen med salt, smeltet smør og pistaciecreme. Fordel pistacieblandingen på den kolde brownie. Stil kagen på køl i 30 min.
Mælkechokolade ganache
Kom piskefløde i en lille gryde og kog det op til lige under kogepunktet. Kom mælkechokolade i en skål og hæld den varme fløde over chokoladen. Lad det stå lidt og rør herefter i midten med en dejskraber til massen samler sig og bliver blank. Hæld ganache på pistacielaget og smør ganachen ud. Dryp den hvide smeltede chokolade på og lav et mønster ved at trække f.eks. en kniv forsigtigt igennem chokoladen. Drys med pistacienødder og stil kagen på køl i min. 1 time.
Ved servering skæres den kolde kage ud i passende stykker. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.
Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her.
God fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar