Dessert med bastogne, rabarber og skyr – Opskrift på nem og lækker dessert med bastogne kiks, rabarberkompot og vanilje skyr med flødeskum. Denne lækre dessert er super enkel og virkelig nem at lave. Desserten er super god at servere til mange gæster, da den er hurtig at lave. Den skal helst servers lige, når den er lavet, da kiksene hurtigt bliver bløde, men det smarte med denne dessert er, at de forskellige elementer kan forberedes i god tid. Rabarberkompotten kan f.eks. sagtens laves et par dage i forvejen og kiksene kan knuses og kommes i en pose. Så er det super nemt at samle kagen lige inden servering.
Denne dessert minder lidt om mine opskrifter på nemme flødebollekager, som også er super hurtige desserter, men som samtidig smager så dejligt. Rigtig god fornøjelse!
Dessert med bastogne, rabarber og skyr
Ingredienser
RabarberkompotFremgangsmåde
Rabarberkompot
Skyl og ordn rabarberne grundigt og skær dem i små skiver. Kom dem i en lille gryde med sukker og vaniljekorn og stangen. Kog rabarberne op under omrøring. Det tager ca. 10 minutter. Rabarberne skal kun lige koge sammen. Tag gryden af varmen og lad kompotten afkøle.
Derudover
Knus kiksene i et fad og kom kompotten på. Pisk fløden til en let skum og vend sammen med skyr. Fordel over kompotten og pynt med jordbær, chokolade og mynte. Server straks. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.
Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her.
God fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar
nu står der bastogne kiks , men hvilken slags er det , man skal bruge , Dou eller de kanel agtige ?
Jeg bruger Bastogne kiks fra LU, som jo er kanelkiks 🙂
Hejsa
Kan man evt bruge græsk yoghurt I stedet for skyr og putte lidt vanillesukker eller en vaniljestang i
Ja, det kan man sagtens 🙂
Skøn dessert da elsker rababer og kanel