Chicken parm sandwich med hjemmebagte sandwichbrød

NY BOG: FAVORITTERNE – KØB BOGEN HER – GRATIS SIGNERING – HURTIG LEVERING

Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Chicken parm sandwich med hjemmebagte sandwichbrød

Indlægget er lavet i samarbejde med Skærtoft Mølle

Chicken parm sandwich med hjemmebagte sandwichbrød – Opskrift på de lækreste hjemmebagte sandwichbrød med manitoba hvedemel og mørkt maltmel. Disse sandwichbrød er så lækre, luftige, sprøde og fyldt med lufthuller. Brødene er helt perfekte til en Chicken parm sandwich, som er en amerikansk sandwich, der består af sprød kylling paneret i mel og parmesan. Kyllingen bages i ovnen med en lækker cremet tomatsauce, mozzarella og ekstra parmesan. Alt dette kommes i lækre sandwichbrød med rucola og frisk basilikum. En virkelig lækker og snasket sandwich, som kan nydes både til frokost og aftensmad.

Jeg har bagt brødene med økologisk stenkværnet mel fra Skærtoft Mølle. Der er både brugt manitoba hvedemel og mørkt maltmel. Her er lidt info og bage-egenskaber omkring de to meltyper:

Manitoba hvedemel

Manitobahvede stammer fra Canada. Manitoba dyrkes også i Europa, men melet bliver ikke helt så stærkt som det canadiske. Skærtoft Mølle stenformaler den ægte canadiske manitoba, hvilket giver et ekstra spændstigt og lækkert brød. Manitobamel er kendt for sine helt suveræne bageenskaber. Farven er rødlig, og smagen er rund og fin.

Mørkt maltmel

Malt er spirede kornkerner, som tørres og ristes, og derefter formales til mel. Det økologiske mørke maltmel er baseret på rug og bidrager med farve, smag og “ekstra” tekstur. Dette maltmel har en mørk farve og en ekstra dyb smag.

Rigtig god fornøjelse!

Chicken parm sandwich med hjemmebagte sandwichbrød

Opskrift til 4-6 personer
Forberedelse 1 t.
Tilberedning 1 t.
I alt +2 t.

Ingredienser

  Sandwichbrød (4 stk.)
475 g Manitoba hvedemel 25 g Mørkt maltmel
Tomatsauce
Kylling
Derudover

Fremgangsmåde

Sandwichbrød

Opløs gæren i det lunkne vand i en røreskål til køkkenmaskinen. Tilsæt honningen og rør det rundt med en træske. Bland manitoba hvedemel, mørkt maltmel og salt sammen og rør det i dejen lidt adgangen, indtil dejen får en ensartet konsistens. Dejen skal ikke æltes på dette trin, det skal ligne havregrød. Lad dejen hvile i 15 minutter.

Kør dejen på højeste hastighed med den flade krog i ca. 5-10 minutter indtil dejen er blank og ensartet. Skift den flade krog ud med maskinens dejkrog og kør dejen igen indtil den slipper bunden og “kravler op ad krogen”. Dejen skal være helt blank, smidig, våd og elastisk (den ligner ikke en klassisk bolledej).

Dæk skålen med husholdningsfilm og et viskestykke og lad dejen hæve i 2-3 timer ved stuetemperatur (eller i køleskabet natten over, hvis du koldhæver dejen). Ca. 30 minutter før dejen har hævet færdigt tændes ovnen på 250 C varmluft. Hæld dejen ud på et meldrysse bord. Drys lidt mel ovenpå dejen og skær dejen i 4 lange stykker og placér dem på en bageplade med bagepapir. Bag brødene i midten af ovnen i ca. 12-14 minutter. Brødene skal have fået farve og lyde hule, når du banker på dem. Lad brødene afkøle på en rist.

Tomatsauce

Svits løg og hvidløg i smør indtil de er klare. Tilsæt hakkede tomater, sukker, salt, peber, oregano og timian. Tilsæt piskefløde og lad saucen simre. Smag evt. til med mere salt eller sukker. Blend herefter til en cremet sauce.

Kylling

Skær kyllingebryst igennem, så du i alt har 8 stykker kyllingebryst.

Bland manitoba hvedemel med parmesan, hvidløgspulver, løgpulver, paprika, salt og peber i en skål. Pisk æggene sammen i en anden skål. Vend hvert kyllingestykke i først æg og derefter i melblandingen. Varm en pande op med olie der dækker hele bunden. Steg kyllingen i ca. 2-3 minutter på hver side.

Tænd ovnen på 200 C varmluft.

Kom den sprøde kylling op i et ildfast fad. Fordel tomatsauce på hvert stykke kylling og kom mozzarella skiver på. Bag i ovnen i 10 minutter. Riv herefter parmesan udover kyllingen.

Skær sandwichbrødene igennem og fyld dem med rucola, 2 stykker kylling hver og frisk basilikum. Server straks. Velbekomme!

 

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar