Bananlagkage med chokoladecreme og karamelliserede popcorn

SE ALLE MINE OPSKRIFTER TIL NYTÅRSAFTEN LIGE HER

Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Bananlagkage med chokoladecreme og karamelliserede popcorn

Bananlagkage med chokoladecreme og karamelliserede popcorn – en vidunderlig lagkage! Min opskrift på svampet banankage er meget populær her på bloggen og nu har jeg altså tryllet den om til en lagkage, med den lækreste chokoladecreme af mælkechokolade imellem lagene. På toppen af kagen er der sprøde karamelliserede popcorn. Det er altså en virkelig god kombination! De fleste af elementerne i kagen kan laves nogle dage i forvejen og selve kagen kan samles dagen inden den skal spises, og så pyntes med popcornene inden servering. De karamelliserede popcorn smager helt åndssvagt godt, så opskriften på dem, er til en lidt større portion end der kan være på kagen. Men tro mig, du bliver glad for de ekstra popcorn! Rigtig god fornøjelse!

Bananlagkage med chokoladecreme og karamelliserede popcorn

Opskrift til 10-12 personer
Forberedelse 30 min.
Tilberedning 5 t.
I alt + 6 t.

Ingredienser

Chokoladecreme med mælkechokolade:
Banankage:
Karamelliserede popcorn:

Fremgangsmåde

Chokoladecreme med mælkechokolade:

Læg husblas i blød i koldt vand. Varm fløden op i en gryde til den lige akkurat bobler en smule. Skru ned for varmen og smelt chokoladen i fløden. Rør godt rundt så du er sikker på at alt chokoladen er smeltet og rørt ud i fløden. Smelt husblassen i blandingen og hæld det over i en skål igennem en si, så evt. ikke opløst husblas og chokolade bliver siet fra. Læg et stykke husholdningsfilm over skålen og tryk det godt ned på overfladen af fløde-chokoladeblandingen, så der ikke dannes kondens. Stil det på køl i ca. 4 timer eller i fryseren i 2 timer.

Banankage:

Tænd ovnen på 180 C. Smelt smørret og lad det køle af. Pisk æg, rørsukker, brun farin og vaniljesukker lyst og luftigt. Bland melet, bagepulver og salt sammen og rør det i dejen. Mos bananerne og bland sammen med det smeltede smør og rør det i dejen. Beklæd en springform på 23 cm i diameter med bagepapir i bunden og smør den med smør. Bag banankagen i ca. 45-50 minutter. Lad kagen køle af.

Karamelliserede popcorn:

Smelt sukkeret i en tykbundet gryde. Rør i gryden undervejs, med en træske, så sukkeret ikke brænder på. Når alt sukkeret er smeltet og er blevet til en gylden karamel tilsættes smørret lidt adgangen og rør det godt rundt. Tag gryden af varmen og tilsæt natron, imens du rører i gryden. Det bobler op og bliver tyk. Vend hurtigt popcornene i og hæld massen ud på et stykke bagepapir. Når de karamelliserede popcorn er kølet af, kan de brækkes eller hakkes fra hinanden. Opbevar dem i en kagedåse i ca. 1 uge.

Sådan samler du kagen:

Pisk chokoladecremen op til den er lys, luftig og fast i konsistensen. Hvis du kommer til at piske den for længe og den bliver for fast, kan du piske lidt mælk eller kakaomælk i. Skær den kolde banankage en gang igennem, så du i alt har 2 bunde. Læg den første bund på et fad og fordel halvdelen af chokoladecremen på, fortsæt med den anden bund og kom chokoladecremen på. Stil kagen på køl i min. et par timer eller til dagen efter. Inden servering pyntes kagen med de karamelliserede popcorn. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

11 kommentarer
  1. Hej Frederikke. Hvor mange personer er opskriften ca. til? Jeg vil enormt gerne bage den til mine gæster, når jeg skal holde kandidatfest på lørdag 🙂

  2. Ville man godt kunne lave chokolade-cremen og lade den stå i køleskabet natten over? ☺️
    Er i fuld gang med at bage til 1-års fødselsdag i morgen.

    1. Ja, så skal du bare tage den ud ca. 30 minutter før kagerne skal pyntes, og måske lige piske cremen igen 🙂 Rigtig god fornøjelse!

  3. Kan man lave chokoladecremen dagen før og vente med at piske den op? Eller skal den piskes op også gemmes efter? 🙂

Skriv en kommentar