Bagte gulerødder på hummus – Opskrift på nemt og lækkert tilbehør til aftensmaden med bagte gulerødder serveret på cremet hummus med feta, cashewnødder, citron og persille. Denne vegetariske side dish er så god og meget nem at lave. Den består af en cremet hjemmelavet hummes, som smøres ud på et fad eller en tallerken, hvor den toppes med bagte gulerødder med honning. Det pyntes med smuldret feta, hakket persille, hakkede og ristede cashewnødder og fintrevet citronskal.
Jeg bruger nye gulerødder med top, når de er i sæson, og ellers så bruger jeg små fine gulerødder, så de ikke er alt for tykke og grove.
Denne vegetariske side dish er perfekt at servere sammen med grillet kød og fisk. Retten kan også pyntes med friske granatæblekerner, for at give den et sødt og frisk touch. Prøv også min opskrift på bagt spidskål med brunet smør og burrata eller bagte gulerødder med pesto og ricotta creme. Rigtig god fornøjelse!
Bagte gulerødder på hummus
Ingredienser
Bagte gulerødderFremgangsmåde
Bagte gulerødder
Tænd ovnen på 200 C varmluft.
Skær det meste af toppen af gulerødderne, hvis de er med top. Vask dem grundigt, men uden at skrælle dem.
Placer gulerødderne i et ildfast fad. Fordel honning, olivenolie og salt udover gulerødderne og vend det godt rundt. Bag gulerødderne i ca. 30 min. Vend dem gerne undervejs. Lad gulerødder afkøle lidt.
Hummus
Kom alle ingredienserne i en blender eller foodprocessor og kør til en ensartet og glat hummus. Smag til.
Smør hummus ud på en tallerken eller et fad. Læg de bagte gulerødder på. Pynt med feta, persille, cashewnødder, citronskal og olivenolie. Server straks. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.
Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her.
God fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar