Babyshower inspiration! - Frederikke Wærens

NY BOG: FAVORITTERNE – KØB BOGEN HER – GRATIS SIGNERING – HURTIG LEVERING

Babyshower inspiration!

I går havde jeg arrangeret et babyshower for min allerkæreste veninde Ann-Sofie, som venter en pige til oktober. Det var simpelthen sådan en hyggelig dag! Der er delte meninger om, at holde babyshower. Nogle synes, at det bare er en fjollet og overgearet amerikansk tradition, men jeg synes nu, at der er noget fint over at forkæle den kommende mor og baby og ønske held og lykke med fødslen. Man bestemmer jo heldigvis selv, om man vil holde det, og hvordan man gør det. Der er rigtig mange måder at gøre det på, men da jeg gerne selv ville arrangere dét, så var det mig der havde bagt kagerne og sørget for pynt osv., men man kan også lave det, som et ”sammenskudsgilde”, hvor alle gæsterne har en ting med hver til kagebordet, brunchbordet eller frokostbordet.

Pynt:

Jeg synes, at det er festligt at pynte op, så det passer til temaet og havde derfor købt: Mufffinsforme, balloner, guirlander med vimpler, pompom’er, silkebånd, små flag til kagerne, servietter, tallerkner, krus osv. Man behøver selvfølgelig ikke at gå all-in på pyntekontoen. Tænk også på at babyshoweret bliver i hovedpersonens ånd. Hvis du planlægger babyshower i god tid, kan du sagtens finde masser af sødt og billigt pynt i f.eks. Netto, Tiger og Søstrene Grene, man skal bare lige holde øje med, hvornår de har noget pynt i de farver, man vil pynte op med. Desuden har de fleste supermarkeder i dag en hylde med fint bage- og festpynt.

Kagebordet bestod af:

Kæmpe marshmallows dyppet i hvid chokolade og drysset med hjerte-krymmel, frysetørret hindbær eller -jordbær

Hindbærlagkage med hjemmebagte ​luftige lagkagebunde og hindbærflødeskum og friske hindbær (fra min urtehave)

​Skyr cupcakes med hindbær frosting

​Browniebund med​ rarbarbermousse og jordbærmousse samt friske jordbær

Popcorn i fine bægre

Frugtfade med hindbær, vindruer, jordbær, kirsebær, tørrede dadler, friske kokosstykker og friske figner.

Vand med frisk mynte, lime- og citronskiver og isterninger

Lyserød champagne

Pink Lorina lemonade

Te og kaffe

Jeg havde desuden været forbi Emmerys og købt et par gode grovbrød, to slags pesto og syltetøj til dem, der ikke var kagesultne eller bare havde brug for at lægge bunden inden de søde sager 🙂

Et festligt indslag – “Gæt en baby”

Jeg havde bedt alle gæsterne om at sende et babybillede af dem selv, sådan så jeg kunne sætte billederne ind i en lille fin lyserød skrapbog. Og så var det Ann-Sofies opgave at gætte, hvem der var hvem. Det var så sjovt og hyggeligt! Jeg havde også taget et Instax kamera med, så alle gæsterne kunne få taget et billede sammen med Ann-Sofie og klistre dem ind i scrapbogen ved siden af deres baby-billede, og samtidig skrive en hilsen og gætte på babyens fødselsdato.. Scrapbogen blev et sødt minde fra dagen.

 

Gaveideer:

Det er jo slet ikke et ”must” at komme med en gave, men i går var der så mange fine og kreative gaver, og jeg vil dele nogle af ideerne med jer til inspiration:

Hjemmestrikket trøje og uldstrømper

Uro til at hænge over sengen eller puslebordet

Bæresele

Bodystockings (i forskellige størrelser, da sådan en lille baby vokser hurtigt)

En ”Barnets Første” bog – sådan en til at udfylde med alt om baby 🙂

Sangbøger

Babytøj

Nattøj med tilhørende bamse

Hæklet babytæppe

Pusleunderlag til at tage med i pusletasken

Rangle og bidering

Og til alle gaverne havde gæsterne skrevet de sødeste kort med ønsker for den lille nye familie!

Jeg håber, at I kan bruge dette indlæg til inspiration! Måske du også har holdt babyshower for din søster, veninde eller kusine og har lyst til at dele nogle søde ideer! Jeg synes ihvertfald, at det var sjovt at arrangere og en skøn dag sammen med min veninde og hendes dejlige familie og veninder.

Skriv endelig en kommentar

7 kommentarer

Skriv en kommentar