Avocadocreme - Opskrift på blød og lækker creme af avocado og citron
Opskrifter Livsstil Shop

Avocadocreme

Avocadocreme – Opskrift på den lækreste bløde creme med avocado og citron. Denne avocadocreme er lækker, syrlig, cremet og virkelig nem at lave. Avocadocremen består af ganske få ingredienser, nemlig avocadoer, citron, olivenolie og hvidløg. Det er en cremet dip, som er uden mælkeprodukter. Avocadocremen kan serveres som dip til brød, til rugbrødschips, som en dressing til salat eller som spread i en sandwich. Dippen kan spises med det samme eller også kan den opbevares på køl indtil servering. Der skal dog dryppes citron udover, så avocadocremen ikke bliver brun. Rigtig god fornøjelse!

Dip, Tilbehør til 4-6 personer
Forberedelse 5 min. / Tilberedning 5 min. / I alt 10 min.
Ingredienser

Avocadocreme

4 modne avocadoer

2 spsk. olivenolie

1 fed hvidløg

Saften af 1 citron

Salt og peber

Fremgangsmåde

Avocadocreme

Kom alle ingredienserne i en blender eller i en skål til en stavblender og blend til en cremet og ensartet masse. Smag til med salt og peber og evt. ekstra citronsaft. Kom det i en skål eller smør det ud på et lille fad. Dryp ekstra olivenolie og citron udover. Stil på køl, hvis det ikke skal serveres med det samme. Velbekomme!

Bedøm denne ret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…

Ingen varer i kurven.