Agurkesalat – Opskrift på nem hjemmelavet gammeldags klassisk agurkesalat med tynde agurkeskiver i eddikelage. Opskriften på denne nemme agurkesalat er min mormors og hun laver en perfekt agurkesalat. Agurkesalaten laves ved at opløse sukker og salt i kogende vand hvorefter der tilsættes lagereddike og friskkværnet peber. Tynde skiver agurker vendes i lagen og så skal agurkesalaten stå et par timer, men gerne på køl til dagen efter.
Hvis du hælder agurkesalaten på et skoldet glas, sørger for at dække agurkerne med eddikelagen og kommer låg på, så kan den holde sig på køl længe. Der kan tilsættes forskellige krydderier i lagen f.eks. hele peberkorn, sennepsfrø, frisk timiankvist eller laurbærblad.
Agurkesalaten smager skønt både sommer og vinter. Vi spiser den hver sommer til gammeldags kyllingesteg med nye danske kartofler og sovs. Om sommeren er agurkesalaten perfekt til at få brugt agurkerne fra drivhuset. Agurkesalaten serveres også til julemiddagen med flæskestegen og også på julefrokostbordet som tilbehør til f.eks. klassiske frikadeller.
Brug også agurkesalaten til hotdogs eller sandwich som flæskestegssandwich. Rigtig god fornøjelse!
Agurkesalat
Ingredienser
Fremgangsmåde
Skær agurkerne i tynde skiver, dette er nemmest på et mandolinjern.
Kom kogende vand i en skål og tilsæt sukker, salt og peber. Rør til det er opløst. Tilsæt eddike og smag til om der skal mere eddike, sukker eller salt i. Kom agurkeskiverne i og vend dem rundt.
Lad agurkesalaten stå at trække i min. 2 timer, men den kan også stå til dagen efter. Du kan både lade skålen stå på køkkenbordet og i køleskabet. Rør gerne i agurkesalaten undervejs. Herefter er agurkesalaten klar til servering. Velbekomme!
Skriv endelig en kommentar