Kyllingekødboller med hytteost – Her får du opskriften på de lækreste kyllingekødboller med hytteost serveret med tomatsauce med orzo. Denne ret er faktisk inspireret af den virale Hailey Bieber ret med kyllingekødboller med hytteost i tomatsauce. Jeg har videreudviklet lidt på retten og tilsat orzo i tomatsaucen. Retten består af saftige kyllingekødboller med hytteost, panko rasp, æg og krydderier. Kyllingekødbollerne formes og bages i ovnen, inden de vendes i tomatsaucen med orzo. Retten serveres med ekstra hytteost på, revet parmesan og evt. revet parmesan, olivenolie og frisk basilikum.
Orzo, som er en tør pastaform, som ligner ris, kan købes i de fleste store supermarkeder og står sammen med de andre slags pasta. Rigtig god fornøjelse!
Kyllingekødboller med hytteost
Ingredienser
Fremgangsmåde
Kyllingekødboller
Tænd ovnen på 180 C varmluft.
Rør hakket kyllingekød sammen med hytteost, æg, salt, panko rasp, hvidløgspulver, løgpulver, paprika, oregano og peber. Form farsen til ca. 12-14 kødboller. Placer kødbollerne på en bageplade med bagepapir og bag kødbollerne i ca. 12 minutter.
Tomatsauce med orzo
Steg løg og hvidløg klare i olivenolie, på en pande eller i en gryde. Tilsæt orzo, hakkede tomater og hønsebouillon. Lad det simre i ca. 15 minutter. Rør undervejs. Tilsæt piskefløde og vend kødbollerne i. Smag til med salt og peber.
Server tomatsaucen med orzo og kødboller og top med hytteost, parmesan og frisk basilikum. Velbekomme!
Næringsindhold
-
Energi
33 kcal / 33 kj
-
Fedt
33,3 gram
-
Protein
33,3 gram
-
Kulhydrater
33,3 gram
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner samt en reklamefri oplevelse. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle og lave dine egne madplanen.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hvert billede ved en opskrift, for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. Hvis du er medlem, så får du 10 % rabat i min webshop, og det gælder også på min helt nye hytteost e-bog!
Rigtig god fornøjelse i køkkenet!


Skriv endelig en kommentar