Cookie dough is-sandwich - Lækre is-sandwich med cookie dough

SE MIN NYE HYTTEOST E-BOG HER!

Dansk English
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Cookie dough is-sandwich

Cookie dough is-sandwich – Her får du opskriften på de lækreste cookie dough is-sandwich med sprød cookiedej, cremet ismasse, chokolade og pistacienødder. Disse is-sandwich smager helt uimodståeligt godt og er nemme at lave. Cooki dough is-sandwich består af en cookiedej, som laves uden æg, og er med bl.a. smør, hvedemel, brun farin, sødmælk og hakket mørk chokolade. Cookiedejen deles i to, hvor den ene del trykkes ud i en form, hvor der hældes en ismasse på, som kun består af piskefløde og kondenseret mælk. På ismassen kommes den anden halvdel af cookiedejen på inden isen fryses i mindst 4 timer.

Når isen er helt frossen, så skæres den ud til ca. 8 stykker is-sandwich, som dyppes i smeltet mørk chokolade og drysses med hakkede pistacienødder og flagesalt. Denne opskrift giver ca. 8 store is-sandwich, men man kan også sagtens skære dem i mindres stykker. Til cookiedejen fordeles hvedemel på en bageplade med bagepapir og ristes let i ovnen. Det giver en god konsistens til den færdige cookiedej. Prøv også min opskrift på is-sandwich med Digestive og Daim. Rigtig god fornøjelse!

Cookie dough is-sandwich

Cookie dough is-sandwich

Opskrift til 8 stk.
Forberedelse 20 min.
Tilberedning 4 t.
I alt 4 t. 20 min.

Ingredienser

Cookiedej
Ismasse
Desuden

Fremgangsmåde

Cookiedej

Forvarm ovn på 175 C varmluft.

Kom hvedemel på en bageplade beklædt med bagepapir og rist melet af i 8 minutter.

Smelt smør i en lille gryde. Lad det afkøle til lillefingervarmt.

Rør sukker, brun farin, hvedemel, smeltet smør, vaniljesukker og mælk sammen til en sammenhængende cookiedej. Vend nu finthakket mørk chokolade i, og lad det smelte en smule. Saml dejen og del den i 2.

Ismasse

Pisk fløde og kondenseret mælk sammen til en let flødeskum.

Beklæd en form på ca. 24 × 24 cm med husholdningsfilm og tryk halvdelen af cookiedejen i formen. Rul den anden halvdel ud, så den passer til formen.

Fordel ismassen ovenpå bunden og top med det udrullede cookielåg. Sæt på frys i minimum 4 timer.

Smelt chokolade over vandbad eller i en gryde og hæld i en lille skål.

Tag cookiedough-isen ud af formen og skær i ønskede størrelser. Dyp hver is ned i den smeltede chokolade og drys med flagesalt og hakkede pistacienødder. Sæt tilbage på frys i 10 minutter, til chokolade er størknet. Velbekomme!

Bedøm

Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!

Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner samt en reklamefri oplevelse. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle og lave dine egne madplanen.

Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hvert billede  ved en opskrift, for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. Hvis du er medlem, så får du 10 % rabat i min webshop, og det gælder også på min helt nye hytteost e-bog!

Rigtig god fornøjelse i køkkenet!

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar