Wontonskåle med avocado og rejer - Sprød wonton dej med fyld

SE ALLE MINE OPSKRIFTER TIL NYTÅR HER!

Dansk English
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Wontonskåle med avocado og rejer

Wontonskåle med avocado og rejer – Opskrift på sprøde wontonskåle fyldt med avocadocreme og rejesalat med mango og chili. Den lækreste appetizer med wonton dej, som bages sprød i muffinsforme. Ved servering anrettes wontonskålene med en cremet og lækker avocadocreme med hvidløg og tabasco samt en frisk rejesalat med vannamei rejer, chili og limesaft. Super dekorative og perfekte at servere til appetizer f.eks. nytårsaften.

Wonton dej eller gyoza dej kan købes i den fleste velassorterede supermarkeder, og i asiatiske supermarkeder. De ligger på frost og skal tø op, før dejene forsigtigt kan skilles ad. Wonton dejene kommes ned i en smurt metalmuffins form, hvor de danner en skål, når de bages og bliver helt sprøde og gyldne. Avocadocremen kan sagtens laves dagen inden servering, så længe der er masser af citronsaft i, for at undgå at cremen bliver brun. Rejesalaten kan også sagtens laves dagen inden. Jeg bruger vannamei rejer fra frost, som er kogte og har haler på. Jeg tør dem op i køleskabet natten over, og så steger jeg dem ved høj varme i olie og drysser dem med salt. Man kan også sagtens bruge andre slags rejer f.eks. nogle i lage.

Prøv også min opskrift på friterede tortillas med rejer. Rigtig god fornøjelse!

Wontonskåle med avocado og rejer

Opskrift til 12 stk.

Ingredienser

Rejesalat med mango
Avocadocreme
Desuden

Fremgangsmåde

Rejesalat med mango

Varm en pande med olivenolie op på høj varme. Steg rejerne et par minutter og drys med salt. Tag rejerne af panden og lad dem afkøle. Tag halerne af, hvis der er haler på.

Bland mango, agurk, chili, forårsløg, persille, limesaft og olivenolie i en skål. Tilsæt rejerne, vend rundt og smag til med salt og peber.

Avocadocreme

Blend ingredienserne sammen til en ensartet creme. Smag til.

Tænd ovnen på 200 C varmluft.

Smør hullerne i en metal muffinsform med vindruekerneolie. Læg et stykke wonton dej ned i hvert hul, så det danner en skål. Bag wonton dej i ca. 8-10 min. eller indtil det er gyldent og sprødt. Lad dem afkøle.

Ved servering fyldes wontonskålene med avocadocreme, rejesalat med mango og pyntes med dild. Server straks. Velbekomme!

Bedøm

Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!

Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.

Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.

Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her. 

God fornøjelse i køkkenet!

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar