Rocky road med pistacie – Opskrift på den lækreste rocky road inspireret af Dubai chokoladen med pistaciefyld med cornflakes, pistacienødder, skumfiduser og frysetørrede hindbær. Denne rocky road chokolade er så nem at lave og smager så dejligt. Rocky road består af smeltet chokolade, hvor der blandes en masse forskelligt fyld i. Her har jeg lavet den med mørk chokolade, hvor der vendes skumfiduser og hakkede pistacienødder i. Den ene halvdel af chokoladeblandingen kommes i en form. Herefter kommes der crunchy pistaciefyld i, som består af let knuste cornflakes, pistaciecreme og salt. Den anden halvdel af chokoladeblandingen smøres på og pyntes med hakkede pistacienødder og frysetørret hindbær.
Rocky road massen skal stå på køl i min. 2 timer, for at chokoladen sætter sig, og den kan skæres i små firkanter. Roacky road kan holde sig i en bøtte på køl i ca. 2 uger. Denne rocky road er inspireret af den populære Dubai chokolade. Jeg har brugt en købt pistaciecreme her, men man kan også bruge en hjemmelavet variant, opskriften er lige her. Rigtig god fornøjelse!
Rocky road med pistacie
Ingredienser
PistaciefyldFremgangsmåde
Pistaciefyld
Bland cornflakes godt sammen med pistaciecreme og salt.
Rocky road med pistacie
Smelt chokolade og smør sammen i en skål over vandbad. Rør det sammen til en ensartet masse.
Hak pistacienødderne groft og klip evt. skumfiduserne i lidt mindre stykker. Vend chokolade, pistacienødder og skumfiduser sammen.
Kom halvdelen af chokoladeblandingen i en brødform med husholdningsfilm eller en firkantet form på ca. 20 x 20 cm beklædt med bagepapir. Fordel pistaciefyld på og kom resten af chokoladeblandingen på. Drys med ekstra hakkede pistacienødder og frysetørrede hindbær. Stil formen på køl i min. 2 timer, men gerne til dagen efter, så chokoladen kan sætte sig. Skær herefter ud i små firkanter. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner samt en reklamefri oplevelse. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle og lave dine egne madplanen.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hvert billede ved en opskrift, for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. Hvis du er medlem, så får du 10 % rabat i min webshop, og det gælder også på min helt nye hytteost e-bog!
Rigtig god fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar