Kladdkaka med cookie dough – Opskrift på klæg svensk kladdkaka med sprød cookie dough og chokolade. Denne kage er så syndig og lækker med sin nærmest flydende midte, som er det, der er karakteristisk ved en svensk kladdkaka. Kladdkaka består af en kakaodej, som ikke skal piskes, men blot røres sammen med en dejskraber, for at den ikke bliver tør, når den bages. På dejen fordeles der en cookie dough efterfulgt af chokoladeknapper. Kagen bages i ovnen, og når den er færdigbagt, så skal den være “flydende” og blød, da den sætter sig, når den kommer på køl natten over. Jeg serverer denne kage med letpisket flødeskum til, men det kan også være en kugle is.
Jeg har efterhånden mange opskrifter på forskellige kladdkaka, som du kan se lige her. Kagen minder også meget om den amerikanske Mud Cake, som også er en klæg og flydende chokoladekage. Prøv også min opskrift på cookie kladdkaka, som er en kæmpe stor cookie. Rigtig god fornøjelse!
Kladdkaka med cookie dough
Ingredienser
Cookie doughFremgangsmåde
Cookie dough
Pisk smør, brun farin og sukker sammen til det er lyst og luftigt. Pisk herefter ægget i. Vend hvedemel og vaniljesukker i.
Kladdkaka
Tænd ovnen på 175 C varmluft.
Smelt smørret.
Rør æg, sukker og brun farin sammen med en dejskraber. Bland hvedemel, kakaopulver, vaniljesukker og salt sammen og rør det i dejen. Tilsæt til sidst smørret. Du må endelig ikke piske dejen, den skal helst bare røres sammen med en dejskraber.
Hæld dejen i en springform på 23 cm beklædt med bagepapir i bunden. Fordel cookie dough i små klumper på kladdkaka dejen. Drys med chokolade. Bag kagen i ca. 30-35 min.
Den skal være blød og “blævrende” inden i, derfor skal kagen helst stå på køl natten over, så den kan sætte sig. Server kagen helt kold f.eks. med letpisket flødeskun. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.
Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her.
God fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar