Biscotti – Opskrift på sprøde, tørre, dobbeltbagte italienske mandelsmåkager, også kaldet Cantucci. Navnet Biscotti betyder dobbeltbagt, og det er lige præcis det man gør med disse italienske småkager. De er super nemme og hurtige at lave. Dejen består af hvedemel, kakao, sukker, bagepulver, vaniljesukker, appelsinskal, kanel, æg og hele mandler og hasselnødder samt mørke chokoladeknapper. Dejen æltes nemt sammen med hænderne. Herefter formes deles i to stykker som formes til aflange stykker som trykkes lidt flade og bages. De bagte stykker skæres i snitter og bages igen, så de kan bliver tørre og sprøde.
Man kan tilsætte forskellige ingredienser til dejen. Nogle af dem plejer jeg at dyppe i mørk chokolade, men det kan man sagtens helt undlade. De sprøde småkager er perfekte at nyde til en kop kaffe. Prøv også min opskrift på de helt klassiske biscotti, hvor der kun er mandler i og ikke kakao og chokolade.
Prøv også min opskrift på orangestænger eller havregrynskager med smørcreme og chokolade. Rigtig god fornøjelse!
Biscotti med chokolade
Ingredienser
Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 175 C varmluft.
Kom hvedemel, kakao, sukker, bagepulver, vaniljesukker, kanel og appelsinskal i en skål. Tilsæt æggene og saml dejen med hænderne. Tilsæt mandler, hasselnødder og mørk chokolade til dejen og ælt dem godt ind i dejen. Hvis dejen er meget klistret, så kan der tilsættes en smule mere mel.
Del dejen i 2 lige store stykker. Rul dejstykkerne til aflange “pølser”. Placer dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Tryk dejen lidt ned. Bag i 25 min.
Lad de bagte kage-stykker afkøle lidt inden de skæres i ca. 30 skiver. De skal stadig være varme. Skiverne placeres på bagepladen og bages/tørres i 12-14 min. ved 150 C varmluft. De skal være sprøde og tørre.
Lad de tørrede småkager afkøle på en rist. Opbevar dem i en kagedåse ved stuetemperatur. Velbekomme!
Skriv endelig en kommentar