Stegt gnocchi med ærter – Opskrift på den lækreste vegetariske hverdagsret med stegte gnocchi med ærtepure, parmesan, citron og ricotta/feta creme. Denne ret er super nem, enkel og smager så dejligt. Retten består af skalotteløg og citronskal som steges i smør, hvorefter gnocchi tilsættes og steges sprøde. Herefter tilsættes blendede ærter med hvidløg og creme fraiche sammen med parmesan. Retten serveres med blendet ricotta og feta, friske ærter, olivenolie og citronskal.
Retten er perfekt som hverdagsret, da den er nem og hurtig at lave. Det er en vegetarisk ret, men hvis man ønsker at tilføje kød til retten, så kan den f.eks. serveres med stegt kyllingebryst skåret i skiver. Prøv også min opskrift på stegt gnocchi med bagte tomater og marineret mozzarella. Rigtig god fornøjelse!
Stegt gnocchi med ærter
Ingredienser
ÆrtepureFremgangsmåde
Ærtepure
Blend ærter, cremefraiche, hvidløg og salt sammen til en pure.
Gnocchi med ærter
Smelt smør på en pande. Svits løg og citronskal i. Tilsæt gnocchi direkte fra posen. Steg dem så de tager farve og bliver sprøde. Hæld ærtepureen på og rør det forsigtigt rundt. Tilsæt parmesan og lad det stå og simre i 5 min. Smag til med salt og peber.
Ricotta med feta
Blend ricotta med feta til en tyk creme.
Anret gnocchi med ærter i skåle eller tallerkener og læg en skefuld af ricotta/feta cremen på. Lav en lille fordybning og kom olivenolie på og drys med citronskal, salt og peber. Pynt med friske ærter. Server straks. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.
Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her.
God fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar