Bær med Sabayonne - Bær med Sabayonne dessertsauce

SE ALLE MINE OPSKRIFTER TIL PÅSKEFROKOSTEN HER

Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Bær med Sabayonne

Bær med Sabayonne – Opskrift på nem og lækker dessert med marinerede bær med Italiensk Sabayonne creme. Sabayonne creme er en skøn dessertcreme eller dessertsauce, som får sin fine smag og konsistens, fordi der tilsættes lidt sød hvidvin eller mousserende vin til cremen samt lidt syre fra limesaft.

Det tager kun få minutter at lave en sabayonnecreme: Du kommer æggeblommer, flormelis, vin og limesaft i en lille kasserolle og pisker godt igennem under opvarmning og vupti, så tykner cremen og er færdig og klar til at blive serveret. Cremen skal serveres lige med det sammen, imens den er lun og luftig, så sørg for at have de øvrige ingredienser klar, inden du koger cremen op.

Her er sabayonne cremen serveret med en blanding af dejlige, friske bær, som er marineret i limesaft, og sprøde marcipankiks, som passer rigtig fint sammen med den søde creme. Marcipankiksene er blot marcipan, der er skåret i tynde skiver og bagt sprøde og gylden i ovnen.

Du kan f.eks. også bruge den dejlige creme på en portion rabarberkompot eller æblegrød med en håndfuld knuste makroner på toppen. Rigtig god fornøjelse!

Bær med Sabayonne

Opskrift til 4 personer
Forberedelse 1 t.
Tilberedning 20 min.
I alt + 1 t.

Ingredienser

Marinerede bær
Sprøde marcipankiks
Sabayonne

Fremgangsmåde

Marinerede bær

Kom bær, flormelis og limesaft i en skål og vend det godt sammen. Stil bærrene på køl i 1 time eller til dagen efter.

Sprøde marcipankiks

Tænd ovnen på 175 C varmluft.

Skær marcipanen i tynde skiver og placer dem på en bageplade. Bag marcipan i ca. 8-10 min. eller indtil de er gyldne. Lad dem afkøle.

Sabayonne

Kom æggeblommer, flormelis, vin og limesaft i en gryde. Varm det op til middelvarme og pisk i gryden hele tiden. Cremen skal tykne og det tager ca. 5 min. Lige så snart at cremen er tyk tages gryden af varmen.

Fordel de marinerede bær i fine skåle eller glas. Hæld cremen over og pynt med marcipankiks og frisk mynte. Server straks. Velbekomme!

 

Bedøm

Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!

Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.

Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.

Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her. 

God fornøjelse i køkkenet!

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar