Cheesecake bars med æblecrumble – Opskrift på bagt cheesecake bars med æblefyld, crumble og karamelsauce. Denne kage er helt utrolig lækker og også ret nem at bage. Kagen består af en mørdejsbund, som presses ud i formen og forbages. Herefter kommes der en ostecreme på, æblefyld med kanel og crumble ovenpå. Kagen bages yderligere og stilles på køl, så den kan skæres ud i firkanter og serveres med en hjemmelavet karamelsauce.
Kagen er bedst at servere helt kold, da den er meget nemmere at skære ud kold. Når den er skåret i firkanter, så kan der dryppes karamelsauce udover og kagen er klar til servering. Den kan også sagtens fryses ned. Rigtig god fornøjelse!
Cheesecake bars med æblecrumble
Ingredienser
BundFremgangsmåde
Bund
Tænd ovnen på 175 C varmluft.
Kør hvedemel, brun farin og blødt smør i en foodprocessor til det samler sig. Pres massen ud i en form på 32×22 cm beklædt med bagepapir.
Bag bunden i 15 min.
Ostecreme
Pisk flødeost, sukker og vaniljesukker sammen. Pisk et æg i ad gangen. Pisk ikke for meget. Hæld massen ovenpå den bagte bund.
Æblefyld
Bland æbler med sukker og kanel og fordel på ostemassen.
Crumble
Kom alle ingredienserne i en gryde. Lad det smelte sammen ved svag varme. Det skal blive til en smuldret masse.
Fordel crumble på æblerne og bag kagen i 40 min.
Stil den på køl til den er helt afkølet, ca. 3-4 timer, før den kan skæres i firkanter. Dryp karamelsauce udover hvert stykke og server. Velbekomme!
Skriv endelig en kommentar
Simpelthen så møg lækker en dessert. Vi serverede vaniljeis til.
Årh, hvor skønt at høre! God ide med vaniljeis til 🙂
Kan man lave den dagen før? ✌🏻
Ja, det kan man sagtens 🙂