Crispy chili olie – Opskrift på smagfuld hjemmelavet crispy chili olie med hvidløg, skalotteløg og chili. Crispy chili oil eller chili crisp er super populært især i asien. På det seneste har det også hittet utrolig meget på de sociale medier. Man kan købe det i de fleste asiatiske supermarkeder, men det er også så skønt at lave det selv.
Crispy chili olie består af neutral olie som “koges” op med hvidløg, chili og skalotteløg. Det skal blive helt sprødt og gyldent. Olien sies fra over i en anden gryde med soya, chiliflager, sukker, salt og paprika. De sprøde vendes ned i og hældes på glas, der kan lukke tæt. Jeg opbevarer det på køl, hvor det kan holde i en måned ca.
Crispy chili olie kan bruges til forskellige ting, bl.a. til at dryppe på stegte grøntsager, vendes i ris, dryppes på spejlæg, dryppes på grillet kød eller det kan kommes i suppe. Prøv også min anden opskrift på chiliolie. Rigtig god fornøjelse!
Crispy chili olie
Ingredienser
Fremgangsmåde
Crispy chili olie
Hæld olie i en mellemstor gryde og tilsæt hvidløg, chili, skalotteløg og kanelstang.
Lad det koge op så det lige bruser lidt og lad det stå der i ca. 20 min. eller indtil det bliver gyldent og sprødt.
Fjern kanelstangen.
Si hvidløg, chili og skalotteløg fra olien.
Lad det stå lidt og afkøle, så bliver hvidløg, chili og skalotteløg nemlig ekstra sprøde.
Kom olien i en anden gryde med tørrede chiliflager, paprika, soya, sukker og salt og rør det godt sammen.
Hæld hvidløg, chili og skalotteløg i olie-blandingen og hæld det hele på et skoldet glas, der kan lukke tæt.
Stil chiliolien på køl til dagen efter, så det rigtig kan trække smag.
Chiliolien kan holde sig i ca. 1 måned på køl. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.
Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her.
God fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar