Spiseguide til Disneyland Paris

NY BOG: FAVORITTERNE – KØB BOGEN HER – GRATIS SIGNERING – HURTIG LEVERING

Disneyland Paris

Annonce Disneyland Paris

Disneyland Paris – Guide til spisesteder/restauranter i Disneyland Paris. Jeg har haft nogle eventyrlige dage i Disneyland Paris, hvor jeg skulle smage mig igennem lækre snacks og retter, som findes i parken. Jeg blev inviteret i anledningen af Disneyland Paris 30 års jubilæum, og det var en kæmpe fornøjelse at besøge Disneyland.

De fleste kommer til Disneyland for at opleve magien og møde de ikoniske Disney figurer og ikke for at spise mad, så det er ikke gourmet mad, man finder i parken. Der er mange små foodtrucks i parken, hvor man kan købe fastfood og Disney snacks, men der er også  restauranter, hvor man kan købe rigtig mad. Det er en super god ide at reservere bord på de forskellige restauranter inden man ankommer til parken, da der ellers er fuld booket. Her er en liste med de restauranter vi besøgte:

Plaza Gardens – En fin gammel restaurant, som ligger tæt på Disney slottet. Det er en all-you-can-eat buffet med en masse forskellige lækre retter til enhver smag. Der er bl.a. fine 30-års jubilæum kager.

Bistrot Chez Remy – Her spiser man, som om man var på størrelse med rotten Remy fra den ikoniske Disneyfilm Ratatouille. Restauranten er indrettet med elementer i kæmpe størrelser, f.eks.kan man sidde under en kæmpe drinksparaply eller få taget et billede med en kæmpe kogebog. Maden er klassisk fransk bistrot stil med friske salater, bøffer, fritter og sauce.

Stark Factory – Denne restaurant ligger i den del af parken, der hedder Walt Disney Studios Park. Dette er stedet, hvor super helte mødes og teknologien er helt i top. De laver pizzaer og pasta fra bunden. Vi smagte deres pizzaer, og det er virkelig nogle af de bedste, jeg har smagt med luftige og sprøde bunde med lækkert fyld.

PYM Kitchen – Denne ligger også i Walt Disney Studios Parken. Her er illustreret Ant-Mans Particle technology, hvor maden enten er skrumpet eller forstørret. Du kan bl.a. nyde en kæmpe Oreo eller en kæmpe burger. Noget af maden har også fået andre farver end normalt f.eks. blå mayo eller blå vin. Ligesom Plaza Gardens er denne restaurant også all-you-can-eat buffet med alt, hvad hjertet begærer.

Manhattan Restaurant – Denne restaurant ligger på Disney New York – The art of Marvel hotel. Hotellet ligger lige ved indgangen ind til Disney Village, som er inden man kommer ind til selve Disneyland. Det var faktisk dette hotel jeg boede på, og det var simpelthen sådan et fedt hotel. Manhattan Restaurant serverer italiensk mad under Asgårds lysekrone. Vi fik 3 lækre retter, og der var bl.a. burrata til forret og desserter inspireret af Marvels Avengers.

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar