Færøsk æblekage – Opskrift på færøsk æblekage med marengsbunde, æbleskum og karamelsauce. Denne lækre dessert stammer fra Færøerne, og I er faktisk flere, der har ønsket en opskrift fra mig på lige netop denne kage. Jeg må indrømme, at jeg ikke havde hørt om den, før jeg googlede mig frem til kagen. Den er utrolig nem at lave og så smager den virkelig skønt. Kagen består af marengsbunde med hakkede mandler i som samles med en lækker æbleskum med både fløde og creme fraiche. Normalt er der æbletern i skummet, men jeg har revet æblerne i stedet for. Man kan også komme hakket mørk chokolade i skummet eller kokosmel. Kagen pyntes med en karamelsauce og et drys hasselnøddeflager. Kagen skal helst samles og spises på samme dag, da den hurtig bliver blød. Man kan godt lige samle og sætte den hurtigt på køl 1 time.Rigtig god fornøjelse!
Færøsk æblekage
Ingredienser
MaregnsbundeFremgangsmåde
Marengsbunde
Tænd ovnen på 160 C varmluft.
Pisk æggehviderne skummende og tilsæt sukkeret lidt ad gangen imens der fortsat piskes. Pisk til en sej og blank marengs. Vend finthakkede mandler og kartoffelmel i.
Beklæd en bageplade med bagepapir. Fordel marengsen i 2 cirkler på ca. 22 cm i diameter. Bag marengsbundene i ca. 35 min. Lad dem afkøle.
Karamelsauce
Kom alle ingredienserne i en gryde og kog det op ved middelvarme. Rør i karamellen undervejs og lad den små koge til den bliver tyk og gylden. Det tager ca. 30 min. Lad den afkøle ved stuetemperatur.
Æbleskum
Pisk fløde, flormelis og vanilje sammen til en let skum. Vend herefter creme fraiche og æble i.
Saml kagen ved at placere en marengsbund på et fad og kom halvdelen af æbleskummet på. Kom den anden marengsbund på og resten af æbleskummet.
Hæld karamelsaucen udover (hvis der er for meget, så kan det gemmes til f.eks. is) og drys med hasselnøddeflager. Server straks. Velbekomme!
Skriv endelig en kommentar