Toblerone islagkage – Opskrift på den bedste islagkage med browniebund og chokoladeparfait med Toblerone. Denne islagkage er den ultimative kage hvis man, ligesom mig, elsker Toblerone. Islagkagen består af en fudgy brownie bund. På bunden kommes der en dejlig cremet vaniljeparfait med smeltet mælkechokolade og hakket Toblerone i. Den færdige islagkage pyntes med ekstra Toblerone, hasselnøddeflager og evt. hakket mælkechokolade
Det er en virkelig nem og hurtig dessert at lave, da den kan laves nogle dage inden servering. Parfaiten laves uden ismaskine, så der kan de fleste være med. Kagen tages op fra frys ca. 20 min. inden servering, så den ikke er sten hård at skære i.
Se mine andre opskrifter på islagkager lige her. Rigtig god fornøjelse!
Toblerone islagkage
Ingredienser
BrowniebundFremgangsmåde
Browniebund
Tænd ovnen på 175 C varmluft.
Beklæd en springform på 24 cm med bagepapir i bunden og smurt med smør opad siderne. Klip et stykke bagepapir, som passer til at sidde rundt i kanten inde i springformen. På den måde er det nemt at løsne islagkagen fra formen ved servering.
Smelt smør og chokolade sammen i en gryde ved svag varme. Lad det afkøle en smule. Pisk imens æg, sukker og salt til en sej og luftig æggesnaps. Vend forsigtigt det smeltede chokolade og smør rundt i æggesnapsen og vend tilsidst mel og kakao i. Fordel dejen i springformen og bag kagen i ca. 20 min. Lad kagen afkøle.
Chokoladeparfait
Pisk æggeblommer, flormelis og vanilje sammen til en tyk æggesnaps. Det tager ca. 5-6 minutter. Vend den smeltede chokolade i. Pisk fløden til en let skum i en anden skål. Vend flødeskummet i æggesnapsen forsigtigt, så du ikke slår luften ud. Vend hakket Toblerone i isen. Fordel isen på kagebunden og stil den i fryseren i 4-6 timer til parfaiten er helt frossen. Den kan sagtens stå i fryseren i mange måneder.
Inden servering befris kagen fra springformen. Placer kagen på et fad, pynt med ekstra Toblerone og server kagen efter ca. 15 min., hvor den er til at skære i. Velbekomme!
Skriv endelig en kommentar