Stikkelsbærtærte med crumble er en skøn forening af surt, sødt, blødt og sprødt. En klassisk tærte som de fleste vidst kan lide. Stikkelsbærrene kan sagtens skiftes ud med andre friske bær f.eks. hindbær, blåbær eller brombær. Jeg har serveret denne tærte med creme fraiche 18 %, men en klat flødeskum eller en kugle vaniljeis er også lækkert! Denne opskrift giver 1 stor tærte, men du kan med fordel bage 2 små tærter og så fryse den ene ned. Så har du en nem og hurtig dessert, som blot skal varmes i ovnen inden servering. Jeg serverede denne tærte for min søde mormor og hun sagde, at det var den bedste tærte hun havde smagt i meget lang tid. Min mormor er ellers mester til at bage bær tærter selv, så det er ret store ord, når det kommer fra hende. Jeg håber, at I har lyst til at prøve opskriften . Rigtig god fornøjelse.
Stikkelsbærtærte med crumble
Ingredienser
Mørdej:Fremgangsmåde
Mørdej:
Hæld mel og sukker ud på et rent bord i en lille bunke. Smuldr smørret i melet. Tilsæt ægget og ælt hurtigt sammen til en ensartet mørdej. Sæt dejen på køl i ca. 1 time.
Tænd ovnen på 200 C varmluft.
Rul herefter dejen ud på et meldrysset bord med en kagerulle. Rul herefter dejen op på kagerullen og kom den over i en tærteform (28 cm i diameter). Pres dejen godt rundt i kanterne. Prik huller i tærtebunden med en gaffel. Forbag tærtebunden i ovnen i 15 minutter med bagepapir over bunden. Derefter yderligere 5 minutter uden bagepapir.
Stikkelsbær-blanding:
Nip og skyl stikkelsbærrene (hvis de er friske) og bland dem sammen med de øvrige ingredienser i en skål og lad skålen stå på køkkenbordet imens du laver crumblen.
Crumble:
Kom alle ingredienserne i en skål og bland det sammen med fingrene til en ensartet masse.
Hæld stikkelsbær-blandingen på den forbagte tærtebund og fordel herefter crumblen udover. Bag tærten i ca. 25-30 minutter eller til crumblen er sprød og gylden ovenpå. Lad tærten køle lidt af inden den skal spises. Velbekomme!
Skriv endelig en kommentar
Har lige lavet en stikkelsbærtæærte 🤗👍kanon god💕👏