Sprød rabarbercrumble med karamel – Opskrift på den skønneste sprøde rabarbercrumble med karamel. Crumble er altid dejligt, og især når det laves med sæsonens råvare. Det er atter blevet tid til rabarber-sæsonen, så selvfølgelig er denne crumble lavet med rabarber. Crumblen består af et lag skønne rabarber, dulce de leche, sprød crumle-dej med bl.a. havregryn og brun farin. Selve crumble dejen har jeg lavet efter min opskrift på havregrynsbarer. Crumblen bliver så lækker sprød ovenpå og smager vildt godt med brun farin og havregryn.
Jeg serverer gerne sådan en crumble sammen med cremefraiche 18 % som jeg lige rører op med lidt vaniljesukker. Det smager også vildt godt med græsk yoghurt 10 % vendt med en smule letpisket flødeskum. Og så smager det selvfølgelig også lækkert med en kugle god vaniljeis til. Prøv også min opskrift på æblecrumble eller eller stikkelsbærtærte med crumble ovenpå. Rigtig god fornøjelse!
Sprød rabarbercrumble med karamel
Ingredienser
RabarberFremgangsmåde
Rabarber
Skyld og ordn rabarberne og skær dem i tern på ca. 1 cm. Kom dem op i en skål samme med sukker, vanilje og kartoffelmel og lad det stå at trække i 30 minutter. Hvis der er for meget saft, kan de evt. sies fra, inden rabarberne hældes op i fadet.
Crumble
Rør alle ingredienserne sammen til en ensartet sammenhængende masse. Brug evt. en håndmixer.
Tænd ovnen på 180 C varmluft.
Kom rabarberne op i et ovnfast fad eller tærtefad på ca. 26-27 cm i diameter. Fordel dulce de leche udover samt crumblen. Bag rabarbercrumble i ca. 30-40 minutter indtil den er sprød og gylden. Server crumblen lun med f.eks. vaniljeis, flødeskum eller creme fraiche til. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.
Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her.
God fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar
Hej Frederikke.
Ved du om man kan lave denne crumble uden karamel?
Den kan sagtens laves uden karamel 🙂