Sød og sommerlig pandekagekage! - Frederikke Wærens
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Sød og sommerlig pandekagekage!

 

Så er jeg tilbage på bloggen efter lidt pause, da jeg har haft travlt med diverse foto- og stylingsopgaver. Med forår i luften fik jeg lyst til at bage denne lækre pandekagekage med vaniljecreme og friske bær på toppen og selvfølgelig dele opskriften med jer! Pandekagekagen er altid populær, og måske har I set nogle af mine andre pandekagekager. De kan varieres efter smag og behag, og i denne video har jeg f.eks. lagt pandekagerne sammen med fyld af hindbær-flødeskum.

Men nu til opskriften på dagens version, som min familie spiste med stor begejstring…De bløde pandekager og vaniljecremen er en virkelig god kombination med de friske, syrlige bær.

Det er altid sjovt, når jeg hører om jeres erfaringer med mine opskrifter, så skriv gerne i kommentarfeltet, hvis I bager nogle af mine kager. Og hold jer heller ikke tilbage, hvis I har ønsker til nye opskrifter på bloggen.

Sød og sommerlig pandekagekage!

Ingredienser

Pandekager (ca. 15-20):
Mascarponecreme:

Fremgangsmåde

Pandekager (ca. 15-20):

Kom mælken i en skål og tilsæt mel, sukker og salt. Pisk godt til dejen er uden klumper. Tilsæt æggene og pisk igen. Rør natron ud i lidt mælk og kom det i dejen. Bag tynde pandekager på en pande, der ikke er for stor (min pandekagepande er 24 cm i diameter). Lad pandekagerne blive helt kolde, inden du lægger pandekagekagen sammen.

Mascarponecreme:

Kom mascarpone, flormelis og vanilje i en skål og tilsæt ca. 2 dl af fløden. Pisk til det er blandet til en ensartet og blød creme. Du skal ikke piske for meget, da cremen så kan blive grynet. Tilsæt derefter resten af fløden og pisk igen til en blød creme.

Sådan samler du pandekagekagen:

Læg pandekagekagen sammen ved at smøre et tyndt lag mascarponecreme på hver pandekage.

Pynt kagen med friske jordbær og hindbær eller andre bær, som du godt kan li’! Server kagen med det samme, så er den bedst. Er der en rest kage tilovers, kan den dog godt holde sig i køleskabet til dagen efter, men den bliver lidt mere kompakt i konsistensen.

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

6 kommentarer
  1. Den lyder skøn! Den skal fødselsdagsgæsterne forkæles med på søndag. Kan man mon lave pandekagerne dagen i forvejen?

Skriv en kommentar