Opskrift og guide til små grønne marengsjuletræer

NY BOG: FAVORITTERNE – KØB BOGEN HER – GRATIS SIGNERING – HURTIG LEVERING

Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Små grønne marengsjuletræer

Små grønne marengsjuletræer. Fine, lidt buttede og skæve, men festlige det er de! Instagram bugner med disse marengsjuletræer i år, så hvorfor ikke ride med på marengsbølgen. I er faktisk flere der har spurgt om jeg ikke vil lave en opskrift på dem, så det får I lige her, samt en lille marengsguide, I kan følge for at opnå det bedste resultat. Marengsjuletræerne kan bruges som spiseligt pynt f.eks. som en del af pynten på julebordet. Rigtig god fornøjelse!

Min marengsguide:

  •  Sørg for at æggehviderne har stuetemperatur.
  •  Brug gerne bagesukker, da det er mere fint end almindeligt sukker. Har du ikke bagesukker, så kan du blende dit almindelige sukker fint.
  • Tilsæt altid sukkeret lidt adgangen. Jeg plejer at tilsætte en spsk. adgangen.
  • Marengsen er færdig når den er sej, blank og sukkeret er opløst. Tjek om sukkeret er opløst ved at gnide lidt marengs imellem to fingre, så kan du mærke om der stadig er sukkerkorn tilbage i massen.
  • Bag din marengs ved lav varme, da marengs skal tørre og ikke rigtig bage.
  • Din marengs er færdig og tørre når de kan slippe bagepapiret og ikke er bløde indeni.
  • Opbevar de færdige marengs i en lufttæt beholder.
  • Undgå at dine marengs får fugt, opbevar dem derfor et tørt sted. De kan holde i op til 1 uge.

 

Små grønne marengsjuletræer

Ingredienser

Marengsjuletræer (ca. 30 stk)

Fremgangsmåde

Marengsjuletræer (ca. 30 stk)

Pisk æggehviderne skummende ved lav hastighed. Skru lidt op for hastigheden og tilsæt en spsk. af sukkeret adgangen. Tilsæt vanilje. Pisk marengsen i 5-10 minutter til den er sej og blank. Tilsæt nu pastafarven. Jeg delte marengsen op i to portioner og farvede den ene meget grøn og den anden svagt grøn. Kom lidt pasta farve ind i en sprøjtepose ved at komme det op ad siderne, som striber. Kom herefter marengsen i sprøjteposen skiftevis den meget grønne og den svage grønne.  Hvis du vil have den form på juletræerne som jeg har, så skal du anvende en stjernetyl f.eks. denne stjernetyl. Sprøjt marengsen i små fine juletræer på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag marengsen i ovnen ved 100 C (almindelig ovn) i ca. 1,5-2 timer til de helt tørre. Pensl evt. marengsjuletræerne med guldstøv. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

2 kommentarer
  1. Hej Frederikke.
    Har du nogle tips til at tilføje smag til marengs? Ungerne spiser dem som de er, men jeg kunne godt tænke mig lidt smag ?
    Tak for altid fantastiske opskrifter❤️

    1. Ja, marengs kan godt blive lidt for sødt, hvis ikke der er smag tilsat 🙂 Prøv med larkidspulver eller hindbærpulver 🙂

Skriv en kommentar