Skøn kirsebærlagkage! - Frederikke Wærens

NY BOG: FAVORITTERNE – KØB BOGEN HER – GRATIS SIGNERING – HURTIG LEVERING

Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Skøn kirsebærlagkage!

Dette indlæg er sponsoreret af Danfrugt Skælskør, men holdningerne til produktet er mine egne.

Kirsebær er noget af det bedste, jeg ved, og jeg spiser ofte kirsebær i stedet for slik. Særligt de søde danske kirsebær er fantastiske, og sæsonen er lige NU! Sæsonen er kort, så det gælder om at nyde, så mange af dem som muligt i løbet af de næste uger!

I dag har jeg brugt de store, lækre, søde kirsebær fra Danfrugt Skælskør. Vidste du, at Danfrugt Skælskør er Skandinaviens største producent af søde kirsebær? Hvert år dyrkes der mange tons søde kirsebær på kirsebærplantagen i Skælskør, som ligger nær Storebælt, hvor nedbøren er forholdsvis lav, og der er mange solskinstimer sammenlignet med resten af Danmark. Man kalder

det Storebæltsklimaet, og netop dette klima gør Skælskør til et rigtig attraktiv sted for kirsebærtræer.

Og vidste du, at de danske kirsebær fra Skælskør har en længere vækstperiode end udenlandske kirsebær, og dét gør, at de får den mere intense smag af kirsebær, som danske kirsebær har? Alle kirsebærrene fra Skælskør håndplukkes og køles hurtigt ned, hvorefter de omhyggeligt sorteres og pakkes, inden de sendes til butikkerne. Derfor har kirsebærrene så høj kvalitet. Du kan købe søde kirsebær fra Skælskør i de fleste butikker (Rema 1000, Føtex, Bilka, Netto, Lidl, Meny og Spar). Men pas på, de er ekstremt vanedannende… J Du kan læse meget mere om plantagen lige her http://danfrugt.dk/produktion/plantagen/.

Jeg har bagt en kage med kirsebær og chokoladebunde – en klassisk kombination, der findes i mange versioner. Tænk bare på Black Forest Cake og Swarzwälder Kirschtorte. Her kommer min variant med masser af de søde, smagfulde, faste kirsebær i hovedrollen: Kirsebær i mascapone-flødecreme, lagt sammen med bunde smurt med en kirsebærpuré og til sidst pyntet med kirsebær og kirsebærsirup på toppen.

Det er ikke spor svært, men hvis du synes, at det bliver for meget med at lave kirsebærpuré og kirsebærsirup, kan det godt udelades. Du kan komme nogle flere søde kirsebær i kirsebærcremen i stedet for. Se i videoen ovenover, hvordan jeg har lavet kagen og få opskriften herunder:

Skøn kirsebærlagkage!

Ingredienser

Kirsebærlagkage (til ca. 12 stykker): Chokoladelagkagebunde:
Kirsebærpuré og kirsebærsirup:
Kirsebærcreme:
Pynt:

Fremgangsmåde

Chokoladelagkagebunde.

Pisk æg og sukker meget grundigt, til det er lyst og skummende. Tilsæt vandet. Bland de øvrige ingredienser sammen og sigt det ned i æggesnapsen og vend det forsigtigt sammen, brug en dejskraber. Fordel dejen i 4 smurte springforme eller lagkageforme på 23 cm i diameter. (Du kan også bage bundene i 2 forme og skære bundene igennem bagefter, sådan at du får 4).

Bag straks bundene ved 200°C i ca. 10 minutter.

Kirsebærpuré og kirsebærsirup

Skyl, halvér og udsten kirsebærrene. Kom kirsebær, limesaft og rørsukker i en kasserolle og varm bærrene langsomt op, til de safter. Giv dem et kort opkog. Si saften fra (gem saften til kirsebærsirup!) og blend kirsebærrene til en grov puré med en stavblender. Stil kirsebærpureen på køl, indtil kagen skal samles.

Kom kirsebærsaften tilbage i kasserollen og kog den lidt ind, til den begynder at blive tykkere. Vær opmærksom på, at siruppen bliver endnu tykkere, når den køler af. Hæld kirsebærsiruppen i en lille flødekande og stil den til side, indtil kagen skal samles.

Kirsebærcreme:

Bland fløde og mascapone og pisk til skum. Skyl og tør kirsebærrene. Halvér og udsten dem og skær dem i lidt mindre stykker. Bland kirsebær og flormelis sammen og vend bærrene i skummen.

Sådan samler du kagen:

Smør ¼ af kirsebærpureen på den første lagkagebund og smør derefter ¼ af kirsebærcremen ovenpå. Fortsæt med den næste lagkagebund, kirsebærpuré og kirsebærcreme, indtil hele lagkagen er samlet. På det øverste lag kirsebærcreme pyntes der med hele kirsebær og høvlet chokolade. Hæld kirsebærsiruppen over kagen – den må gerne løbe lidt ned ad siderne. Servér lagkagen til en god kop eftermiddagskaffe eller som dessert.

 

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar