Opskrift på sirupslagkage med appelsinsmørcreme og chokolade ganache

NY BOG: FAVORITTERNE – KØB BOGEN HER – GRATIS SIGNERING – HURTIG LEVERING

Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Sirupslagkage

Sirupslagkage med appelsinsmørcreme og chokoladeganache er en gammeldags klassiker. En lækker og julet lagkage, som vi i min familie spiser om eftermiddagen juleaften. Det passer, hvis du bager kagen i dag, samler den i morgen og spiser den juleaften.  Den kan sagtens holde sig i flere dage på køl. Jeg har bagt en stor portion, som svarer til 16-18 personer, men du kan sagtens halvere opskriften, så der bliver til 8-10 personer. Rigtig god fornøjelse!

Sirupslagkage

Ingredienser

Sirupslagkage:
Smørcreme med appelsin:
Chokoladeganache:
Pynt:

Fremgangsmåde

Sirupslagkage:

Pisk smør og sukker lyst og luftigt. Tilsæt et æg ad gangen, imens der piskes. Tilsæt sirup. Bland mel, bagepulver, kanel, kardemomme og vaniljesukker i en skål. Pisk skiftevis melblandingen og fløden i dejen. Beklæd en springform på 27 cm i diameter med bagepapir i bunden og smurt med smør opad siderne. Bag kagen i ovnen ved 175 C i ca. 50-55 minutter. Stik i kagen med en kødnål for at tjekke, om den er gennembagt. Lad kagen køle helt af.

Smørcreme med appelsin:

Pisk det bløde smør med flormelis og tilsæt æggeblommen. Tilsæt creme fraiche og fintrevet appelsinskal.

Chokoladeganache:

Laves lige inden den skal smøres ud på kagen. Hak chokoladen og kom den i en skål. Varm fløden op til lige under kogepunktet i en gryde. Hæld den varme fløde over chokoladen og tilsæt smør. Lad det stå i 5 minutter. Rør i midten af skålen med en dejskraber til massen samler sig og bliver blank.

Sådan samler du kagen:

Befri sirupskagen fra springformen og skær kagebunden en gang igennem, så du i alt har to bunde. Placer den nederste bund på det fad, som kagen skal serveres på. Smør smørcremen på bunden. Du kan også vælge at komme smørcremen i en sprøjtepose, og sprøjte den ud. Kom den anden bund ovenpå. Smør chokoladeganachen på den øverste kagebund og stil kagen på køl.

Pynt kagen med lidt fintrevet appelsinskal. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar