Pisket panna cotta med hindbær – Opskrift på nem og lækker panna cotta med hindbær, som piskes til en luftig og fast creme. Denne dessert er så lækker og nem at lave. Panna cottaen laves som vanligt, men når den har stået på køl natten over, så piskes den til en fast og tyk creme. Panna cottaen har jeg her lavet med hindbær, som smager så dejligt sammen med fløden og vaniljen. Jeg har pyntet den piskede panna cotta med marinerede friske hindbær med citron og vanilje.
Det smarte ved denne dessert er, at man laver panna cottaen dagen inden, og så skal den blot piskes og pyntes lige inden servering. Prøv også min opskrift på panna cotta med lemoncurd og marengs. Rigtig god fornøjelse!
Pisket panna cotta med hindbær
Ingredienser
Panna cotta med hindbærFremgangsmåde
Panna cotta med hindbær
Læg husblas i blød i koldt vand.
Flæk vaniljestangen, skrab vaniljekornene ud og mas dem sammen med sukkeret. Kom vaniljesukker og vaniljestang i en lille gryde sammen med piskefløden og hindbær. Varm blandingen op til lige under kogepunktet under omrøring. Mas hindbærrene ud i fløden med f.eks. et piskeris.
Sigt herefter blandingen igennem en si, så kernerne sies fra. Vrid husblassen for vand og smelt den i den varme flødeblanding. Hæld panna cottaen over i en skål, dæk med husholdningsfilm og stil panna cottaen på køl til dagen efter.
Marinerede hindbær
Mariner hindbærrene nogle timer inden servering: Kom hindbær i en skål og tilsæt sukker, vaniljepasta og citronsaft. Vend forsigtigt rundt og stil på køl.
Ved servering piskes panna cottaen i et par minutter til den er fast og tyk ( pas på med at piske for længe, så panna cottaen skiller). Den skal være helt kold, når den piskes.
Server pisket panna cotta med de marinerede hindbær samt saften. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.
Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her.
God fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar
Hejsa
Kan man bruge denne panna cotta med hindbær som et fyld til en kage?
Ja, når den piskes bliver den nemlig fast, så den kan sagtens bruges som fyld i en kage 🙂
Tusen takk for oppskriften. Det smakte så godt 🤩 5 av 5 👍
Tusen takk for oppskriften. Det smakte så godt 🤩 5 av 5 👍