Peanutbutter cookies med chokolade – Opskrift på de lækreste cookies med peanutbutter og chokolade. Disse cookies er så gode, sprøde og chewy. Jeg har lavet cookiesne med inspiration fra bloggens mest populære opskrift, nemlig mine chocolate chunk cookies.
Når jeg bager cookies, så bager jeg altid dobbeltportion, sådan så jeg kan fryse den ene halvdel ned (i kugler) og hurtigt tø op og bage. Så er det smadder nemt at servere friskbagte cookies. Der er en masse andre opskrifter på cookies her. Rigtig god fornøjelse!
Peanutbutter cookies med chokolade
Ingredienser
Cookies (ca. 25 stk.)Fremgangsmåde
Cookies
Bland sukker, brun farin, salt og vaniljesukker sammen i en skål. Tilsæt det smeltede smør og peanutbutter og rør det sammen med. Rør et æg i ad gangen. Bland mel og bagepulver sammen og sigt det i skålen. Rør det hele sammen til en ensartet og blød dej. Tilsidst tilsættes hakket chokolade. Stil dejen på køl i 1 time.
Tænd ovnen på 180 C varmluft.
Form 25 lige store kugler med f.eks. en isske. Placer kuglerne på en bageplade beklædt med bagepapir (jeg bager kun 6 cookies af gangen). Sørg for at der er godt med mellemrum imellem hver kugle, da de flyder ud, når de bliver bagt. Drys med peanuts på hver kugle. Bag kuglerne i ca. 15 minutter til de er gyldne og sprøde rundt i kanten men stadig bløde i midten. Lad cookiesne køle af på en rist og server dem. Du kan evt. drysse en lille smule havsalt på hver cookie. Rigtig god fornøjelse.
Skriv endelig en kommentar
Jeg lavede dejen igår og havde tænkt mig at bage den i dag, men nu er jeg inviteret til fødselsdag fredag og tænkte jeg ville tage nogle med der. Kan dejen holde sig til torsdag så jeg kan bage dem der?
Dejen kan sagtens holde sig på køl til torsdag 🙂