Pæretærte med frangipane - Opskrift på nem pæretærte med frangipane
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Pæretærte med frangipane

Pæretærte med frangipane – opskrift på den bedste pæretærte med frangipane. Denne tærte er en af mine absolut yndlingstærter. Tærten består af en sprød mørdej, frangipane og skiver af pærer. Frangipane er en mandelmasse der består af mandelmel (finthakkede mandler), smør, æg, sukker og vanilje. Når massen bliver bagt, så får den en dejlig chewy, sprød og næsten karamel-agtig konsistens. Virkelig en god kombination sammen med pærerne. Denne tærte er meget nem at lave, og kan sagtens bages dagen i forvejen. Prøv også at ligge friske brombær på tærten sammen med pærerne, inden kagen bages. Det smager skønt! Server tærten med f.eks. græsk yoghurt (10 %), creme fraiche, flødeskum, vaniljeis, karamelsauce eller chokoladesauce. Prøv også min brombærtærte eller denne pæretærte med med låg og kagecreme. Rigtig god fornøjelse!

Pæretærte med frangipane

Opskrift til 8-10 personer
Forberedelse 45 min.
Tilberedning 30 min.
I alt 1 t. 30 min.

Ingredienser

Mørdej
Frangipane
Desuden

Fremgangsmåde

Mørdej

Hak det kolde smør ud i melet og smuldr det til en grynet masse. Bland sukkeret i. Tilsæt ca. 1/2 æg (resten bruges til frangipane) og saml hurtigt mørdejen. Læg dejen på køl i ca. 30 min.

Frangipane (mandelfyld)

Blend/hak mandlerne til de er helt finthakkede. Tilsæt de øvrige ingredienser og bland det sammen til en jævn mandelmasse.

Pæretærte

Tænd ovnen på 200 C varmluft.

Rul mørdejen ud på et meldrysset bord og beklæd en tærteform (ca. 23 cm) med dejen. Skær evt. kanten fri for overskydende dej. Kom frangipane på tærtebunden og fordel den. Skær de skyllede pærer i halve (de skal ikke skrælles) og fjern kernehus, blomst og stilk. Skær de halve pærer i tynde skiver og pres dem lidt ned, så der skiverne deler sig lidt.. Læg de halve skiveskårne pærer tæt sammen på frangipanen – det er lettest at løfte dem over med en paletkniv. Bag tærten midt i ovnen i ca. 30 min, til den er gylden og sprød. Lad tærten afkøle og server den. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

1 kommentar
  1. Virkelig en velsmagende kage som jeg har to gange. Anden gang lavede jeg kagen med æbler og det smagte også enormt godt.

Skriv en kommentar