Mirabelle marmelade - Opskrift på mirabellemarmelade

SE MIN NYE HYTTEOST E-BOG HER!

Dansk English
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Mirabelle marmelade

Mirabelle marmelade – Her får du opskriften på en skøn hjemmelavet mirabelle marmelade med vaniljekorn og fintrevet citronskal. De flotte mirabeller, som er små blommer, vokser overalt fra august til starten af september, og de smager så skønt i marmelade. De kan både være denne smukke gule farve, men de kan også være røde, orange og mørke. Her har jeg brugt mirabeller til at lave den dejligste marmelade, hvor mirabellerne koges sammen med vand, syltesukker, vaniljekorn, vaniljestang og revet citronskal.

Der er en lille brun sten i mirabeller, som skal fjernes. Dette gøres nemmest ved at halvere mirabellerne og fjerne stenen. Det tager lidt tid, men jeg lover at resultatet er det værd. Man kan også koge mirabellerne hele og så fjerne stenene i den færdige marmelade. Dette gør dog at der går meget af det lækre frugtkød til spilde. Du kan nemt tjekke om marmeladen har den ønskede konsistens ved at komme en skefuld marmelade på en tallerken. Lad marmeladen køle af, og se om den har en god konsistens. Hvis marmeladen er for tynd, så skal den simre lidt længere. Juster gerne mængden af sukker og citronskal afhængig af, hvor søde eller syrlige dine mirabeller er. Jeg kan bedst lide, at marmeladen er syrlig. Brug marmeladen til ost, brød, skyr eller yoghurt. Prøv også min opskrift på hjemmelavet abrikosmarmelade. Rigtig god fornøjelse!

Mirabelle marmelade

Mirabelle marmelade

Opskrift til 6 personer
Forberedelse 20 min.
Tilberedning 25 min.
I alt 1 t.

Ingredienser

Fremgangsmåde

Skyl mirabellerne grundigt. Halver  mirabellerne og fjern stenene.

Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Kom den tomme vaniljestang i en gryde med mirabeller og vand. Kog det op og lad det koge i ca. 15 min.

Mas vaniljekornene sammen med lidt af sukkeret og kom det i gryden med det resterende sukker. Tilsæt revet citronskal. Lad marmeladen simre til den opnår den ønskede konsistens.

Hæld mirabelle marmeladen på skoldede glas. Velbekomme!

 

Bedøm

Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!

Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner samt en reklamefri oplevelse. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle og lave dine egne madplanen.

Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hvert billede  ved en opskrift, for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. Hvis du er medlem, så får du 10 % rabat i min webshop, og det gælder også på min helt nye hytteost e-bog!

Rigtig god fornøjelse i køkkenet!

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar