Malmø spiseguide: Fra Street Food til Michelin - Guide til Malmø

NY BOG: FAVORITTERNE – KØB BOGEN HER – GRATIS SIGNERING – HURTIG LEVERING

Malmø spiseguide: Fra Street Food til Michelin

Annonce for Malmotown.

Malmø spiseguide: Fra Street Food til Michelin

Jeg er netop kommet hjem efter et par dejlige døgn i Malmø. Jeg elsker, at der, blot en times tid fra København, ligger så dejlig og smuk en by. Malmø er på mange måder en blanding af nyt og gammelt. Byen gemmer på en masse gamle og smukke bygninger blandet med mere moderne arkitektur. Og så er der altså også fyldt med lækre spisesteder.

European Street Food Award

Jeg var inviteret til Malmø for at deltage og spise mig igennem lækkert Street Food til den årlige European Street Food Award, som blev afholdt i Malmø, ved Västre Hamnen. Det er en konkurence der bliver afholdt hvert år, faktisk verdens største Street Food konkurrence, hvor flere 1000 deltager. I går og i dag kunne de sidste 22 finalister fra 15 forskellige europæiske lande dyste om at vinde hele konkurrencen.  Vi smagte på en masse forskellig mad bl.a. smagte vi Arepa, som er hjemmelavede majsbrød fyldt med langtidsbagt oksekød, pico de gallo, avocado og dybt stegte bananer. Vi prøvede også en slags varme berlinere “bagt” med den lækreste is indeni… holy s*** det var godt! Og noget jeg ikke havde smagt før.

Atrium

En rigtig Insta worthy cafe med marmorborde, planter og pæn (og virkelig lækker) mad! Vi fik Eggs Benedict og Avocado Toast. Det var ret dårligt vejr, da vi besøgte cafeen, men ellers har de også en hyggelig gårdhave, som man kan sidde i og nyde maden.

Lilla Kafferosteriet

Aldrig tag til Malmø, eller Sverige for den sags skyld, uden at spise kardemummebullar eller kanelbullar. De har nogle af de bedste på Lilla Kafferosteriet. Den hyggeligste kaffebar med lækker kaffe, bagværk og kager. Her kan man både side indenfor – prøv at gå op på første sal i de søde gamle stuer – og udenfor i en gårdhave. Vi smagte også deres gulerodskage, hvor der bestemt ikke er sparret på cream cheese frostingen.

Bloom in the park

Jeg havde min søde mor med til Malmø, og hun overraskede mig med en middag på Michelin restauranten Bloom in the Park. Restauranten, der er virkeligt smukt og enkelt indrettet, ligger helt vidunderligt med udsigt til park og sø. Vi fik så dejligt mad, og det var en vild oplevelse. Det særlige ved restauranten er, at man ikke får præsenteret maden, man skal nemlig selv have lov til at smage sig frem, være nysgerrig og bruge sanserne til selv at finde ud af, hvad det er man spiser og drikker. En varm anbefaling herfra.

St. Jakobs Stenugnsbageri

Der er så mange bagerier i Malmø, og St. Jakobs Stenugnsbageri ligger flere steder i byen. De har det lækreste udvalg af brød og kager. Vi købte lidt blandede småkager og tog med os på farten. Jeg fortryder stadig, at jeg ikke smagte deres olivenbrød, for de så nemlig så gode ud. Sådan et må jeg have til gode til næste gang. Et andet lækkert bageri er Gateau, hvor de også har dejligt brød og kager, bl.a. den traditionelle lysegrønne svenske Prinsesstårta.

Ohboy Hotel

Vi boede på det hippe cykelhotel Ohboy, som ligger lige ved Turning Torso. Hotellet er et rigtig fedt hotel, som har stort fokus på bæredygtighed. Værelset er super hyggeligt indrettet med rå detaljer. Man kan leje cykler og skatebords, så man kan opleve byen og komme rundt på en bæredygtig måde. Der er ikke en reception, så man får tilsendt en kode samt værelsesnummer, som man selv checker ind med. Vildt smart og tidsbesparende. Derudover stod der ingredienser til morgenmad klar til os med knækbrød, æg, frugt, yoghurt, müsli og kaffe, sådan at man selv kunne tilberede den i det lille fine køkken.

Udover at spise en masse lækkert mad og opleve byen fik vi også tid til lidt shopping. Vi var bl.a. forbi min favorit butik, der hedder AB Småland med interiør, genbrugsfund- og møbler, planter, café og skøn atmosfære. Jeg ønsker mig seriøst ALT derfra! Vi var også i Lagerhaus, som minder om en blanding imellem H&M Home, Søstrene Grene og IKEA. Her købte jeg lidt forskellige porcelæn og andre ting til at style mine billeder med. Man kan bruge mange timer på at udforske Malmø, og jeg glæder mig til at komme tilbage til byen. Har du været i Malmø og har du nogle spisesteder, seværdigheder eller andet som du vil anbefale? Skriv meget gerne i kommentarfeltet, så andre kan få glæde af det.

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar