Lyserød hindbærlagkage - Frederikke Wærens

SE ALLE MINE OPSKRIFTER TIL NYTÅRSAFTEN LIGE HER

Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Lyserød hindbærlagkage

Dette indlæg er lavet i samarbejde med Le Creuset.

Jeg elsker alt med hindbær! I samarbejde med Le Creuset har jeg udviklet denne opskrift på den herligste hindbærlagkage med de lækreste lagkagebunde og en frisk og syrlig hindbærcreme med lime. Bundende har jeg bagt i den nye Chiffon Pink støbejernsgryde og det er simpelthen så nemt og smart. Bundene bliver helt perfekte og får en rigtig god størrelse. Man kan enten skære bunden igennem så man får 3 eller 4 bunde. Du kan se hele det nye Chiffon Pink sortiment lige her! Det er så fint og perfekt til sommerens kager og fester. Hvis du vil se, hvordan jeg har bagt bundene, samt hvordan jeg har lavet cremen, så kan du se min YouTube video her!

 

Et lille tip: Hvis du hellere vil lave lagkagebundene med kakao har jeg også lavet en opskrift på lagkagebunde med kakao:

Lagkagebunde med kakao:

6 æg

250 g sukker

2 spsk. vand

75 g kakao

75 g hvedemel

50 g kartoffelmel

1 tsk. bagepulver

Smør

Lyserød hindbærlagkage

Ingredienser

Lagkagebunde:
Hindbærcreme:
Pynt til kagen:

Fremgangsmåde

Lagkagebunde:

Tænd ovnen på 175 C varmluft. Sæt en støbejernsgryde ind i den varme ovn, imens du laver dejen. Pisk æggene skummende. Tilsæt sukkeret lidt ad gangen. Pisk til massen bliver lys og luftig. Kom vandet i. Bland mel, kartoffelmel og bagepulver sammen og sigt det i æggemassen. Vend melblandingen i æggemassen med en dejskraber. Tag den varme gryde ud af ovnen og smør den godt med smør i bunden og op ad siderne. Hæld dejen i gryden og bag i ca. 45 minutter – prøv at stik med en kødnål eller lign., der må ikke hænge dej fast. Dejen hæver meget op, men når du tager den ud af ovnen, så falder den lidt sammen igen. Lad lagkagebunden køle lidt af i gryden og vend den derefter ud på en bagerist og lad den køle af.

Lagkagebunden kan sagtens bages 1-2 dage i forvejen, så skal du bare sørge for at pakke den godt ind. Skær dog først ud, når du skal samle kagen, så lagkagebundene ikke når at blive tørre.

Hindbærcreme:

Udblød husblassen i koldt vand. Kom hindbær, sukker, vanilje og limesaft og -skal i lille gryde og giv det et hurtigt opkog. Blend til hindbærpuré og smelt husblassen i den varme hindbærpuré. Lad den køle af.

Pisk fløden til skum. Vend flødeskum med hindbærpuréen, og kom hindbærcremen i en sprøjtepose med stor rund tylle. Læg sprøjteposen i køleskabet i mindst 30 minutter, så cremen sætter sig.

Sådan samler du kagen:

Skær bunden igennem i 4 lige store lagkagebunde. Læg den første bund på et kagefad. Sæt små dutter af hindbærcremen på bunden, så den bliver helt dækket. Fortsæt med næste bund indtil du har lagt hele kagen sammen. Hvis du ikke har en sprøjtepose, så kan du sagtens bare smøre hindbærcremen ud på bundene. Pynt øverste lag med resten af hindbærcremen, hindbær, blomster og hvid chokolade. Sæt kagen på køl, indtil den skal nydes. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

17 kommentarer
  1. Jeg er dødforelsket i kagen, og jeg har sågar allerede købt ind til kagen for at fejre min fødselsdag denne uge. Men jeg ville egentlig bare høre, om det er muligt at bage kagen i en springform og i såfald, ændres noget? Da jeg desværre ikke lige ligger inde med en støbejernsgryde og SU-budgettet er lidt stramt 🙂

    Siv

    1. Hej Siv
      Du kan tro den sagtens kan bage i springform. Så skal du bare fordele dejen i 2 springforme og bage bundene i ca. 25 minutter ved 200 C. Når bundene er kølet af skæres de en gang igennem, så du ialt har 4 bunde 🙂 Rigtig god fornøjelse og god fødselsdag! Knus Frederikke

  2. Hej Frederikke
    Din kage ser super lækker ud!
    Ville jeg kunne lave moussen dagen før og opbevare i køleskab i sprøjteposen, og så sprøjte den ud dagen efter?
    På forhånd tak!

    Mvh Katja

    1. Hej Katja
      Ja, det kan du sagtens gøre! Så bliver det også nemmere at sprøjte den ud 🙂 Rigtig god fornøjelse! Kh Frederikke

  3. Hej Frederikke
    Tak for dit svar, det hjalp super meget. Cremen blev lækker, og alle var vilde med den.
    Kg Katja

  4. Hej Frederikke 🙂
    Jeg har kastet mig ud i at lave denne fine kage jeg har bagt bunden men jeg skal først bruge den i morgen, så mit spørgsmål er hvordan vil du opbevarer den natten over?

    Rigtig god weekend

    1. Hej Marija! Hvor skønt! Jeg pakker bundene ind i staniol og derefter i en frysepose, så holder de sig stadig friske og svampede 🙂 God fornøjelse!

  5. Hej. Ser spændende ud 🙂 tror du det går and at lave kagen hele dagen før og så på køl indtil servering dagen efter – eller gør det noget ved fløden m.m /friskhed? Vh Phillip

    1. Hej ? Ser spændende ud. Tror du det går an at lave hele kagen dagen før og så på køl indtil servering dagen efter – eller gør det noget ved fløden m.m / friskhed? Vh Phillip

      1. Hej Phillip
        Jeg vil anbefale at lave bundene dagen før og så samle kagen på dagen, da kagen er allerbedst, når den er frisk 🙂 God fornøjelse med bagningen 🙂

    1. Gryden er omkring 27 cm i diameter, så hvis du skal bage bundende i en springform, vil jeg sige 27 cm i diameter 🙂 God fornøjelse! Kh Frederikke

  6. Hej Frederikke – skal hindbærblandingen køle helt af før man blander med flødeskum? Tænker om den så ikke bliver for stiv til at blande, når der er husblas i…?

  7. Jeg brugte springform til denne kage og det fungerede desværre overhoved ikke for mig, så der måtte købe bunde til i sidste øjeblik ?

    1. Ej, hvor ærgerligt! Jeg har ellers bagt disse bunde altid (også i springforme) og de lykkedes hver gang. Jeg håber dog, at kagen blev god alligevel. Håber også at du har mod på at bage bundene igen. Rigtig god aften! De bedste hilsner Frederikke

Skriv en kommentar