Lagkage med daim og banan – Opskrift på lækker lagkage med chokoladebunde, kagecreme, banan, daim og flødeskum. Denne lagkage er en lækker og festlig lagkage, som er perfekt blanding imellem det søde, sprøde, bløde og friske. Lagkagen består af luftige chokoladelagkagebunde, vaniljeprikket kagecreme, bananer skåret i skiver, grofthakket Daim og flødeskum. Det er en stor lagkage, hvor der er nok til 10-12 stykker, så kagen er helt perfekt at servere til fødselsdage eller andre festlige begivenheder.
Denne lagkage er super god og forholdsvis nem at lave. Kagen kan med fordel laves klar dagen inden, da den har godt af at stå på køl, så trækker den nemlig mere smag. Bundene kan også laves uden kakao, se denne opskrift. Hvis du ønsker at tilføje endnu mere smag til kagen, så smager det rigtig dejligt at pensle bundene med stærk kaffe, det giver en mere fugtig kage og en smagfuld kage. Rigtig god fornøjelse!
Lagkage med daim og banan
Ingredienser
LagkagebundeFremgangsmåde
Lagkagebunde
Tænd ovnen på 175 C varmluft.
Pisk æggene skummende. Tilsæt sukkeret og vaniljesukkeret lidt ad gangen. Pisk til massen bliver lys og luftig, gerne i 10 minutter. Kom vandet i. Bland kakao, mel, kartoffelmel og bagepulver sammen og sigt det i æggemassen. Vend forsigtigt melblandingen i æggemassen med en dejskraber. Fordel dejen i en springform på 23 cm i diameter, beklædt med bagepapir og smurt med smør, og bag bunden i ca. 40-45 minutter – prøv at stik med en kødnål eller lign., der må ikke hænge dej fast. Dejen hæver meget op, men når du tager den ud af ovnen, så falder den lidt sammen igen. Lad lagkagebunden køle lidt af og befri den herefter fra springformen og bagepapiret og lad den afkøle på en bagerist. Del herefter bunden i 3 bunde.
Kagecreme
Lav evt. kagecremen en dag i forvejen. Pisk æg og sukker helt lyst og luftigt. Tilsæt melet og pisk igen. Kog mælken op med vaniljestangen; rør i mælken hele tiden, så den ikke brænder på. Tilsæt mælken til æggeblandingen, imens du pisker, og hæld æggeblandingen tilbage i gryden. Flæk vaniljestangen og skrab vaniljekornene ud og kom dem i cremen. Varm cremen op under piskning, til den netop koger. Hæld den op i en skål og lad den afkøle.
Sådan samler du lagkagen
Pisk fløden til en let skum. Placer den nederste kagebund på et fad. Fordel halvdelen af kagecremen på bunden og læg halvdelen af bananskiverne på. Smør halvdelen af flødeskummen på og drys halvdelen af Daim udover. Kom den næste bund på og kom fyldet i på samme måde. Læg så den allersidste bund på og stil kagen på køl i 30 min.
Pisk fløden til en fast skum og kom den i en sprøjtepose med en stjernetyl. Tag kagen ud fra køl og sprøjt kagen op med flødeskum. Lav små dutter med flødeskummen ovenpå kagen og pynt med Daim. Pynt evt. også med friske bær. Stil kagen på køl indtil servering. Den kan sagtens stå på køl til dagen efter. Velbekomme!
Skriv endelig en kommentar
Lækker opskrift.
Hvor meget vaniljesukker skal der i bundene?
Kh Kirsten
1 tsk. vaniljesukker 🙂