Hindbærflæsk - Opskrift på hjemmelavet flæsk/vingummier med hindbær
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Hindbærflæsk

Hindbærflæsk – Opskrift på lækkert hjemmelavet flæsk/vingummier med hindbær og vanilje. Hjemmelavet frugtflæsk er en gelé-agtig type slik der tit spises i julen. Flæsk rulles i flormelis eller sukker, og minder og har konsistens som gelé mere end vingummi. Frugtflæsk minder mere om ‘turkish delight’, som er fra Tyrkiet, dog bliver det tit lavet med rosenvand eller citron.

Min opskrift på hindbærflæsk er faktisk ganske simpel. Der koges en sukkersirup af sukker, vand, glukosesirup og vanilje, som efterfølgende tilsættes hindbærsaft og citronsyre samt husblas. Massen stilles koldt natten over og skæres ud i firkanter, som rulles i flormelis eller sukker. Opbevar dem i en kagedåse eller lign. på køl med bagepapir imellem flæsken, så den ikke klisterer sammen. Det er en perfekt værtindegave at give!

Jeg har kogt frosne hindbær ind og siet saften fra, men man kan også bruge andre bær som f.eks. jordbær, blåbær, ribs eller brombær. Det er en god måde at få brugt sommerens bær på. Jeg bruge alm. husblas, men hvis man ønsker at lave frugtflæsk i en vegansk version, så kan man bruge vegegel eller agar agar pulver. Rigtig god fornøjelse!

 

Hindbærflæsk

Opskrift til 10-12 personer
Forberedelse 10 min.
Tilberedning 20 min.
I alt 1 døgn

Ingredienser

Hindbærflæsk (ca. 40 stk.)
Derudover

Fremgangsmåde

Hindbærflæsk

Læg husblas i blød i koldt vand.

Kog hindbærrene i et par minutter og si saften fra og lad den afkøle.

Kog sukker, vand, glukosesirup og vanilje op i en tykbundet gryde. Kog massen i ca. 15 minutter. Sukkeret skal være opløst og massen skal boble og være klar og “tyk” og ca. ramme 110-112 C. Tag gryden af varmen og rør hindbærsaft og citronsyre i. Klem herefter husblassen for vand og kom det op i en gryde og rør godt rundt indtil husblassen er smeltet.

Beklæd en form på ca. 20×20 cm beklædt med bagepapir og drysset med sukker i bunden. Hæld massen deri. Lad formen stå på køkkenbordet 1 time og stil herefter formen på køl til næste dag.

Skær flæsken ud til firkanter og vend den ene halvdel af dem i flormelis og den anden i perlesukker. Opbevar dem i en kagedåse eller lign. på køl med bagepapir imellem flæsken, så den ikke klisterer sammen. Velbekomme!

Bedøm

Tusind tak fordi du bruger min blog og ikke mindst opslagstavlen.

Vi har arbejdet længe på et nyt design og nye funktioner. Alle opskrifter er stadig helt gratis, men kan nu udforskes med større brugervenlighed.

Sammen med nye funktioner og fordele, udgør opslagstavlen det nye medlemsunivers Frederikkes Madklub, og derfor tilbyder vi dig den første måned gratis. Så kan du nemt tilgå opslagstavlen igen og samtidig prøve de andre funktioner.

Jeg håber meget du vil være en del af Frederikkes Madklub 🙂

Bliv medlem Tilbage

Skriv endelig en kommentar

4 kommentarer

Skriv en kommentar