Havregrynspandekager – Opskrift på de lækreste og nemme sunde pandekager lavet med havregryn. Disse havregrynspandekager er virkelig gode og meget hurtige at lave. Normalt når jeg laver sundere opskrifter, hvor der ikke er tilsat sukker, så bruger jeg bananer, for at tilføre sødme. I disse pandekager er der dog ikke brugt bananer, men honning i stedet for. Pandekagedejen kan nemt laves i en blender, og så kan der nemt hældes dej fra blenderen på pandekage-panden.
Glutenfri og veganske pandekager
Der bliver brugt havregryn og mælk i denne pandekage opskrift. Man kan sagtens anvende glutenfri havregryn og plantemælk, hvis man ønsker at lave dem glutenfri eller veganske.
Pandekagerne er perfekte til morgenmad, en hurtig snack, til brunchbordet eller til madpakken. De kan serveres med lige det tilbehør man bedst kan lide f.eks. frisk frugt eller friske bær, chokolade, yoghurt, peanutbutter eller nutella. Rigtig god fornøjelse!
Havregrynspandekager
Ingredienser
Fremgangsmåde
Havregrynspandekager
Kør havregrynene på en foodprocessor, så det bliver til fint mel. Bland havremel med æg, mælk, honning, salt og kardemomme i en blender og blend det godt sammen. Lad dejen hvile i 10 min.
Varm en pande (gerne en pandekage-pande) op med kokosolie eller smør. Bag pandekagerne ved middelvarme. Server straks. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner samt en reklamefri oplevelse. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle og lave dine egne madplanen.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hvert billede ved en opskrift, for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. Hvis du er medlem, så får du 10 % rabat i min webshop, og det gælder også på min helt nye hytteost e-bog!
Rigtig god fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar
Kan man bruge havremel i stedet for blendede havregryn? 🙂
Ja, det kan man sagtens 🙂
Hvor lang tid kan de hilde sig i køleskabet
De kan sagtens holde sig i 3-4 dage på køl 🙂