Citronvafler med birkes - Opskrift på sprøde citronvafler med birkes
Opskrifter Livsstil Shop

Citronvafler med birkes

Citronvafler med birkes – Opskrift på lækre sprøde vafler med citron og birkes. Vaflerer er altid lækkert, og her har jeg lavet citronvafler i en luksus version med citronskal og citronsaft samt birkes i dejen, inspireret af denne kage. Der er også kærnemælk i dejen, som giver en dejlig luftig og sprød konsistens. Citronvaflernerne er serveret med en lækker lemoncurd vendt med let pisket flødeskum. En virkelig nem og hurtig dessert, som kan serveres som et sødt indslag til morgenmaden/brunch, eftermiddagskaffen eller aftenkaffen.

Lemoncurd vendt med let pisket flødeskum kan sagtens undlades og vaflerne kan i stedet serveres med det fyld du bedst kan lide f.eks. sukker, syltetøj, chokolade, nøddesmør, friske bær og frisk frugt, sirup osv. Prøv også disse pandekager med citron og citronskum. Rigtig god fornøjelse!

Jeg bruger denne maskine (*reklamelink) som er genial, da man kan skifte pladerne til f.eks. toast, panini osv. Jeg har også dette vaffeljern, til almindelige hjerte-vafler bruger jeg dette (*reklamelink), som jeg er meget glad for.

Citronvafler med birkes

Vafler til 4-6 personer
Forberedelse 30 min. / Tilberedning 30 min. / I alt 1 t.
Ingredienser

Citronvafler med birkes (8-10 stk.)

250 g hvedemel

50 g sukker eller rørsukker

1 tsk. bagepulver

½ tsk. vaniljesukker

½ tsk. kardemomme

Saften fra 1 citron

Skal fra 1 citron

2 spsk. birkes

4 dl kærnemælk

2 æg

75 g smeltet smør

Lemoncurd

Saften fra ca. 2 citroner (1 dl saft) + skal fra 1 citron

1 æg

125 g sukker

100 g smør, koldt og skåret i tern

Derudover

3 dl piskefløde

Fremgangsmåde

Citronvafler med birkes

Bland mel, sukker, krydderier og bagepulver sammen i en skål. Tilsæt kærnemælk og pisk dejen godt igennem med elpisker. Tilsæt et æg ad gangen og pisk godt. Til sidst kommes det smeltede smør i dejen. Lad dejen hvile i ca. 30 min.

Bag vaflerne i et gennemvarmet vaffeljern til de er gyldne. Læg vaflerne på en bagerist, så de bevarer sprødheden.

Lemoncurd

Kom citronsaft, æg og sukker op i en tykbundet gryde. Pisk det sammen ved lav varme. Det må endelig ikke koge. Pisk godt i et par minutter. Tilsæt smørret lidt ad gangen samt citronskal. Bliv ved med at piske til det er tykt og cremet. Det tager lidt tid. Når lemoncurden har konsistens som en tyk creme, hældes den igennem en si og op i et skoldet glas, der kan lukkes tæt. Opbevar den på køl i op til 1 måned.

Pisk fløden til en let skum og vend den afkølede lemoncurd i flødeskummen. Server vaflerne med lemoncurd-flødeskum og evt. ekstra citronskal og birkes. Velbekomme!

Bedøm denne ret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven