Chokolademousse med hytteost – Opskrift på cremet og luftig chokolademousse med chokolade og blendet hytteost. Denne chokolademousse er anderledes end den klassiske chokolademousse, da der her er blendet hytteost i. Det giver en lækker og cremet konsistens og tilfører protein til moussen. Det smager dejligt mildt og lidt ala cheesecake mousse. Jeg har brugt mælkechokolade, for det var lige, hvad jeg havde i skabet, men mørk chokolade er helt klart at foretrække. Jeg har derudover pyntet moussen med friske jordbær og revet mørk chokolade, men desserten kan pyntes med lige det, som du synes. Prøv også min opskrift på hytteost is med jordbær. Rigtig god fornøjelse!
Følg med på de sociale medier
Husk endelig at følge mig på mine andre sociale platforme, hvor jeg deler meget mere inspiration til både det søde og det salte køkken. Du kan følge mig på Instagram, Facebook og TikTok.
Vil du gemme eller dele opskriften med andre?
Prøv funktionen med din personlige opslagstavle ved at klikke på den lyserøde tegnestift i højre hjørne i opskriften. Sådan kan du på en hyggelig måde samle alle dine favoritopskrifter her fra min blog, så du nemt og hurtigt kan finde dem frem, næste gang du skal i køkkenet. Samtidig kan du dele din egen opslagstavle med venner og familie, sådan at de også kan få inspiration til bagning og madlavning fra dig.
Jeg håber, at du får glæde af mine opskrifter og opslagstavlen, og at du vil gøre brug af dem til både hverdag og fest.
Chokolademousse med hytteost
Ingredienser
Chokolademousse med hytteost
500 g hytteost, 4 %
2 spsk. lys sirup
1 tsk. vaniljesukker
250 g chokolade, enten mørk eller mælkechokolade
3 dl flødeskum
Derudover
Frisk jordbær, skåret i tern
Revet chokolade
Fremgangsmåde
Chokolademousse med hytteost
Blend hytteost med sirup og vaniljesukker. Blend til det er helt cremet og uden klumper i ca. 5 min.
Smelt chokoladen og hæld den ned til den blendede hytteost og blend hurtigt sammen.
Pisk fløden til en let skum og vend sammen med hytteost-blandingen. Fordel moussen i 4-6 glas og stil på køl i min. 4 timer, men gerne natten over.
Pynt chokolademousse med friske jordbær og revet chokolade. Velbekomme!
Hej Frederikke!
Tak for en sindssyg lækker opskrift! den var så lækker!
Jeg har bare et spørgsmål. Hvor længe kan de holde sig på køl?
Hilsen Rikke
Årh, det er jeg så glad for at høre! Den kan sagtens holde sig nogle dage på køl, men så begynder den nok at blive lidt kedelig efterfølgende 🙂