Chokoladebomber til varm chokolade - Opskrift på chokoladebomber til varm chokolade
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Chokoladebomber til varm chokolade

Chokoladebomber til varm chokolade – Opskrift på chokoladebomber med skumfiduser til varm chokolade. Den hyggeligste måde at drikke varm chokolade på, er at hælde varm mælk udover en chokoladebombe fyldt med skumfiduser, lidt sukker og kakaopulver. Selvom der skal tempereres chokolade og holdes koncentration, så er det ikke så svært som det lyder, at lave disse bomber. Det er et perfekt projekt at lave sammen med børn.

Jeg har lavet bomberne med mørk chokolade på 70 %, men de kan laves med alle slags chokolader. Vær dog opmærksom på, at hvis du bruger en meget lys og sød chokolade, så kan det være der ikke skal tilsættes ekstra sukker inde i bomberne. Bomberne kan også fyldes med andre lækkerier som f.eks. nutella, knuste slikstokke eller andre slags chokolader.

Nyd den varme chokolade med f.eks. friskbagte teboller eller kærnemælksboller.  Rigtig god fornøjelse!

 

Chokoladebomber til varm chokolade

Opskrift til 4 personer
Forberedelse 30 min.
Tilberedning 15 min.
I alt 45 min.

Ingredienser

Chokoladebomber til varm chokolade (4 stk.)

Fremgangsmåde

Chokoladebomber til varm chokolade

Hak chokoladen i små stykker, medmindre din chokolade er i drops. Kom halvdelen af chokoladen i en skål over vandbad og lad det smelte til det når 50 C. Den anden halvdel af chokoladen kommes i en skål og stilles klar. Hæld den smeltede chokolade over i den hakkede chokolade lidt ad gangen og rør rundt undervejs. Chokoladen skal have en temperatur imellem 31-33 C. Fordel chokoladen i nogle  halvkugleformede silikoneforme (*reklamelink) eller nogle plastic halvkugler. Du skal have 8 halvkugler ialt. Smør chokoladen godt opad siderne og vend formen på hovedet, så det overskydende chokolade kan dryppe af. Stil dem på køl indtil chokoladen har sat sig. Befri halvkuglerne forsigtigt fra formen.

Fyld sukker, kakaopulver og skumfiduser i 4 af halvkuglerne. Tag de andre halvkugler og placer den på bunden af en varm gryde, så siderne smelter lidt, og placer den ovenpå halvkuglerne med fyld i. Stil chokoladebomberne på køl indtil servering.

Server chokoladebomberne i en kop og hæld varm mælk udover. Rør godt rundt og nyd den varme chokolade. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar