Blomkålspizza – Opskrift på nem og lækker pizza med blomkålsbund og lækkert fyld. Pizzabunden med blomkål består af blomkål hakket fint i en foodprocessor, fintmalede hvregryn, revet mozzarella ost, æg, salt og tørret oregano. Bunden forbages hvorefter den toppes med fyld, som her er tomatsauce, revet ost, squash i tynde skiver, parmaskinke, oliven, feta, pinjekerner og frisk basilikum. Fyldet kan selvfølgelig varieres til lige det fyld du bedst kan lide på din pizza.
Det er vigtigt, at der presses så meget af væsken ud af blomkålen som muligt, for at bunden ikke bliver for blød. Derudover skal blomkålsmassen fordeles ud på en bageplade med bagepapir i et så tyndt lag som muligt, også for at sikre at bunden bliver fast og sprød. Hvis du vil lave pizzabunden helt glutenfri, så brug glutenfrie havregryn. Jeg har brugt revet mozzarella ost i dejen, men man kan også bruge revet parmesan. Rigtig god fornøjelse!
Blomkålspizza
Ingredienser
BlomkålsbundFremgangsmåde
Blomkålsbund
Tænd ovnen på 200 C varmluft.
Kør blomkål i en foodprocessor til det er helt finthakket. Kom blomkål i et klæde eller i en si og pres så meget væske ud som muligt. Kom det hakkede blomkål i en skål og tilsæt revet ost, æg, salt og oregano. Rør det sammen og tilsæt havregryn blendet til havremel.
Rør godt sammen og hæld massen ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Tryk massen ud til enten en rund pizzabund eller en firkantet. Massen skal være i et tyndt lag, så pizzabunden kan blive så sprød som muligt. Bag bunden i 20 min.
Blomkålspizza
Smør tomatsauce ud på den bagte blomkålsbund, drys ost på og fordel squash, parmaskinke og oliven på. Bag pizzaen i ca. 20 min. Pynt med feta, pinjekerner og basilikum. Server straks. Velbekomme!
Skriv endelig en kommentar