Blåbærkage med kokosmarengs - Bradepandekage med blåbær og marengs
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Blåbærkage med kokosmarengs

Blåbærkage med kokosmarengs – Opskrift på lækker bradepandekage med blåbær og lime med sprød kokosmarengs på toppen. Denne kage består af en lys kagebund smagt til med fintreven limeskal og limesaft og derefter fyldt med et lag af friske blåbær. Ovenpå er der et sprødt lag, som en top af kokosmakron.

Det er en dejlig kombination af kage, bær og kokos, og en oplagt kage at bage til mange. Har du andre bær i køkkenet, kan blåbær erstattes af f.eks. friske brombær eller hindbær.

Hvis du er fan af drømmekage, tror jeg helt sikkert også, at denne kage kunne være et godt bud på en ny yndlingskage. Klassikerne kan selvfølgelig ikke erstattes, så du kan finde inspiration og opskrifter på andre af mine bradepandekager her.

Hvis du elsker blåbær, eller hvis du er så heldig at være i Norge eller Sverige, hvor man kan plukke masser af blåbær, er her andre skønne blåbæropskrifter. Rigtig god fornøjelse!

Blåbærkage med kokosmarengs

Opskrift til 10-12 personer
Forberedelse 30 min.
Tilberedning 30 min.
I alt + 1 t.

Ingredienser

Blåbærkage
Kokosmarengs

Fremgangsmåde

Blåbærkage

Tænd ovnen på 180 C varmluft.

Smelt smørret i en gryde og tilsæt fløden og stil det til side. Pisk æggeblommer, sukker og vaniljepasta grundigt til massen bliver lys. Tilsæt fintreven limeskal og -saft og bland. Bland mel og bagepulver i en skål, og pisk det i dejen skiftevis med smør/flødeblandingen.

Hæld dejen i en bradepande (26×40 cm) beklædt med bagepapir og fordel de friske blåbær over dejen. Bag kagen midt i ovnen i ca. 15 min (dæk evt. kagen med stanniol i slutningen af bagetiden, så den ikke bliver for mørk). Tag kagen ud og stil ovnen på 200 C.

Kokosmarengs

Imens kagen er i ovnen forberedes kokosmarengsen:

Pisk æggehviderne stive. Pisk sukkeret i ved at tilsætte det lidt ad gangen. Pisk grundigt. Vend kokosmel i marengsen og bred den udover den bagte kage.

Bag kagen yderligere 15 min. ved 200 C i midten af ovnen, til marengsen er gylden.

Tag kagen ud og lad den afkøle, inden den skæres ud og serveres. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

2 kommentarer

Skriv en kommentar