Banankage med karamelliserede bananer og chokolade - Svampet banankage

NY BOG: FAVORITTERNE – KØB BOGEN HER – GRATIS SIGNERING – HURTIG LEVERING

Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Banankage med karamelliserede bananer og chokolade

Banankage med karamelliserede bananer og chokolade – Opskrift på lækker svampet banankage med karamelliserede bananer og chokolade. Denne banankage er så skøn og virkelig lækker med de karamelliserede bananer, som bliver stegt i smør med brun farin og kanel. Derudover er der både chokolade i selve dejen, men også ovenpå kagen. Kagen er lavet ud fra min meget populære opskrift på svampet banankage.

Denne kage med banan holder sig svampet og saftig i ca. 3-4 dage, og det er en af de kager, der sagtens kan bages dagen inden servering. Rigtig god fornøjelse!

Banankage med karamelliserede bananer og chokolade

Opskrift til 8-10 personer
Forberedelse 15 min.
Tilberedning 50 min.
I alt 1 t. 5 min.

Ingredienser

Karamelliserede bananer
Banankage
Topping

Fremgangsmåde

Karamelliserede bananer

Smelt smør på en pande ved middelvarme. Tilsæt bananer i tern og steg dem i smørret. Tilsæt brun farin og kanel. Lad sukkeret smelte og karamellisere. Tilsæt kanel og bland rundt. Tag panden af varmen og lad bananerne afkøle.

Banankage

Tænd ovnen på 180 C varmluft.

Smelt smørret og lad det køle af. Pisk æg, rørsukker og brun farin lyst og luftigt. Bland melet, bagepulver og salt sammen og rør det i dejen. Tilsæt de karamelliserede bananer, smør og den hakkede chokolade og rør det i dejen. Beklæd en springform på 23 cm i diameter med bagepapir i bunden og smør den med smør på siderne. Bag banankagen i ca. 45-50 minutter. Drys de to slags hakket chokolade på den varme kage, og smør det ud, når chokoladen er smeltet. Sæt kagen på køl, så chokoladen størkner. Befri herefter den kolde kage fra formen og server. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

9 kommentarer
  1. Super smagfuld banankage. Men synes ikke helt den blev så moist, lidt mere til den tørre side. Hvad kan det skyldes?

    1. Dejligt at høre 🙂 Måske det kan skyldes, at den er blevet bagt lidt for længe. Ovne er forskellige, så måske den blot skal bage lidt kortere tid i din ovn 🙂

  2. Super lækker kage – jeg ga’ den dog kun 35 min ved 180 graders varmluft ellers ville kagen blive alt for tør.

  3. Hvis kagen skal spises dagen efter den er lavet, skal den så opbevares på køl? Eller skal man tage den ud efter chokoladen er størknet? 🙂

Skriv en kommentar