Blåbærmousse – Her får du opskriften på den lækreste luftige blåbærmousse med lime. Denne mousse med blåbær er så nem og så lækker. De søde blåbær smager dejligt sammen med den syrlige lime. Jeg bruger frosne blåbær, som jeg koger med limesaft, vaniljesukker og sukker, inden det stavblendes. Der smeltes husblas i den varme blåbærpuré, som vendes med creme fraiche, limeskal og flødeskum, når den er afkølet. Blåbærmousse fordeles i små glas og stilles på køl, gerne til dagen efter.
Det er en nem dessert, da den laves i små portionsglas og allerhelst skal laves dagen inden servering. Vent med at pynte desserten med flødeskum og friske blåbær til lige inden servering. Man kan også sagtens lave desserten i en stor skål, som stilles på bordet, hvor folk selv kan tage af den. Prøv også min opskrift på luftig og syrlig limefromage. Rigtig god fornøjelse!
Blåbærmousse
Ingredienser
Fremgangsmåde
Læg husblas i blød i koldt vand.
Kom blåbær, sukker, vaniljesukker og limesaft i en gryde. Kog det op og lad det simre i ca. 10 min. Stavblend blåbærrene, klem husblas for vand og smelt husblassen i den varme blåbærpuré. Lad blåbærpuré afkøle på køl, uden at husblassen når at sætte sig.
Vend fintrevet limeskal og creme fraiche i blåbærpuréen. Pisk fløden til en let skum og vend den forsigtigt i blåbærpuréen ad nogle omgange. Fordel blåbærmoussen i ca. 6 portionsglas. Stil blåbærmousse på køl i mindst 6 timer, men gerne til dagen efter.
Pynt evt. med flødeskum, friske blåbær og frisk timian inden servering. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner samt en reklamefri oplevelse. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle og lave dine egne madplanen.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hvert billede ved en opskrift, for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. Hvis du er medlem, så får du 10 % rabat i min webshop, og det gælder også på min helt nye hytteost e-bog!
Rigtig god fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar