Hytteostboller med æble – Opskrift på svampede proteinrige boller med hytteost, æble og kanel. De her boller med hytteost er så populære og nu har jeg lavet dem i en ny version med revet æble, havregryn og kanel. De består af hytteost, honning og æg som blendes til en ensartet tynd dej, hvor der røres hvedemel, havregryn, vaniljesukker, kanel, kardemomme, salt og bagepulver i. Dejen sættes på en bageplade med to våde skeer, så der i alt bliver ca. 8-10 stk. boller. Bollerne toppes med perlesukker og hasselnøddeflager inden de bages til de er gyldne.
Når hytteostbollerne tages ud ad ovnen, så falder de lidt sammen. Det er vigtigt, at de får lov til at afkøle på en bagerist, så de ikke bliver “våde”. Denne opskrift på hytteostboller er inspireret af mine meget populære opskrifter på hytteostpizzaboller, hvor den originale opskrift er med skinke og ost, og så har jeg også en anden variant med spinat, feta og soltørrede tomater.
Prøv mine andre opskrifter med hytteost her. Lav hytteostbollerne glutenfri ved at bruge lige dele havremel og rød glutenfri Finax samt 1,5 tsk. bagepulver.
Bollerne er fyldt med protein, da der både er hytteost og æg i. Bollerne er den perfekte snack til madpakken og de kan også sagtens fryses ned. Prøv også min opskrift på chokoladeboller med hytteost eller min opskrift på æblebrud. Rigtig god fornøjelse!
Hytteostboller med æble
Ingredienser
Hytteostboller med æbleFremgangsmåde
Tænd ovnen på 200 C varmluft.
Blend hytteost, æg og honning sammen til en tynd masse. Tilsæt hvedemel, havregryn, revet æbler, vaniljesukker, kanel, kardemomme, bagepulver og salt og rør det sammen til en tyk dej.
Beklæd en bageplade med bagepapir og sæt 8-10 boller af dejen på bagepapiret med to våde skeer. Drys med perlesukker og hasselnøddeflager.
Bag bollerne i ca. 25 min. Lad dem afkøle på en bagerist og nyd dem. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.
Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her.
God fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar