Wrap med løg og ost – Opskrift på glutenfri wrap med løg og revet mozzarella bagt i ovnen. Denne wrap, som også kaldes Onion Cheese wrap, er så nem og den smager virkelig godt. Wrappen består af revet mozzarella, som drysses ud i et jævnt lag i en firkant på en bageplade. Herefter lægges der løg i tynde skiver ud på osten, og der drysses med krydderier. Når wrappen er bagt, så løsnes den forsigtigt fra bagepapiret, og så er den klar til at blive rullet om lækkert fyld.
Du kan komme lige det ind i wrappen, som du bedst kan lide. Jeg har her fyldt den med creme fraiche, spinat, tomater, broccoli, tomater, avocado, krydret ovnbagt kylling og smuldret feta. Du kan også se denne version, som jeg har lavet sammen med søde Julie Bruun og May Silja.
Jeg bruger alm. hvide løg, men man kan også bruge rødløg. Prøv også andre slags revet oste i stedet for revet mozzarella. Rigtig god fornøjelse!
Wrap med løg og ost
Ingredienser
Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 200 C varmluft.
Beklæd en bageplade med bagepapir. Drys osten ud på bagepapiret så det ligger i et jævnt lag i en firkant. Placer løgskiverne tæt på hinanden på osten. Drys med paprika, hvidløgspulver, salt og peber.
Bag løgwrap i ca. 30 min. Osten skal være gylden hele vejen igennem. Det gør ikke noget, hvis osten bliver for mørk rundt i kanten, da det skæres fra. Lad løgwrap afkøle, hvorefter bagepapiret kan hives forsigtigt af. Skær evt. kanten fra, hvis osten er blevet brændt.
Vend wrappen om, så løgene ligger ned mod bagepapiret. Kom fyld i og rul wrappen sammen. Server straks. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.
Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her.
God fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar