Stegte agurker på fetacreme – Opskrift på lækker grøn og vegetarisk ret med fetacreme med spinat serveret med stegte agurker på. Denne lille lækre grønne sag smager så dejligt og er en sjov måde at servere agurker på. Agurkerne skrælles, skæres på langs hvor kernerne tages ud og så skæres de i lidt forskellige størrelser. Herefter steges de på en varm pande i lidt olivenolie til de begynder at tage farve. Agurkerne får sådan en lidt brændt smag og samtidig forbliver de helt sprøde. De stegte agurker serveres på en blød og cremet fetacreme med bl.a. frisk spinat, pinjekerner og citronsaft. Retten pyntes med hakkede pistacienødder, limeskal og frisk dild.
Jeg steger agurkerne på en stegepande, men når det er grill-sæson, så er det helt perfekt at grille agurkerne i stedet for. Så får de nemlig de klassiske grill-striber. Her har jeg brugt 6 stk. skoleagurker, men man kan også bruge 1 stor agurk, hvid man ikke kan få fat i de små. Skoleagurker er tit bare meget mere sprøde og det er så lækkert.
Retten kan serveres som tilbehør til middagen, men den kan også serveres som forret med f.eks. dette hjemmebagte focaccia brød til. Det kan også serveres med sprøde rugkiks. Prøv også min opskrift på marinerede agurker på fetacreme. Rigtig god fornøjelse!
Stegte agurker på fetacreme
Ingredienser
Stegte agurkerFremgangsmåde
Stegte agurker
Skræl agurkerne og skær dem på langs. Skrab kernerne ud og skær agurkerne i stykker af forskellige størrelser.
Varm en pande op til høj varme. Kom olien på. Tilsæt agurkerne og steg dem i et par minutter til de tager farve. Tag agurkerne af varmen og lad dem afkøle.
Fetacreme
Blend alle ingredienserne sammen med f.eks. en stavblender, til en cremet masse. Smag til med salt og peber, men pas på med salt, da feta er meget salt i selv.
Smør fetacremen ud på et fad og kom de stegte agurker ovenpå. Drys med pistacienødder, limeskal og dild. Server straks. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner samt en reklamefri oplevelse. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle og lave dine egne madplanen.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hvert billede ved en opskrift, for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. Hvis du er medlem, så får du 10 % rabat i min webshop, og det gælder også på min helt nye hytteost e-bog!
Rigtig god fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar